30.07.2013 Views

Phd-afhandling trykklar pdf

Phd-afhandling trykklar pdf

Phd-afhandling trykklar pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Samme grad af kønsmæssig asymmetri i børnenes opkald finder man ikke hos<br />

familien Hansen, hvilket måske kan hænge sammen med, at rollefordelingen mellem<br />

Patrick og Helen er mere symmetrisk end tilfældet er for Therese og Jørgen (jf. afsnit<br />

7.1).<br />

I følgende uddrag giver Louise Poulsen en beskrivelse af de opkald, hun modtager<br />

fra sine forældre i løbet af en typisk eftermiddag. Louises fortælling opsummerer en<br />

række af de elementer, som indgår i den daglige, telemedierede kommunikation<br />

mellem børn og deres forældre:<br />

Louise: Om eftermiddagen der er jeg nok den der er mest hjemme, ik’. Og der<br />

ringer – først så ringer mor, ’hej, øhh, jeg er på arbejde, jeg kommer nok hjem<br />

ved seks-tiden’, så ringer far lidt senere, ’hej, har du haft en god dag, jeg er nok<br />

hjemme ved syv-tiden’, så ringer mor igen lidt senere, ’hej, (...) jeg kommer hjem<br />

om en halv time’, og så ringer far, ’jeg er hjemme om tyve minutter’, ik’ (Maria:<br />

jamen det gør de) og sådan er det bare [Maria og Louise ler]. (...) og så ved man<br />

så – når far ringer ’jeg er hjemme om tyve minutter’, hov, så må jeg hellere lige<br />

tømme opvaskeren, ik’. (Interview 2, l. 644-652)<br />

De daglige telefonopkald mellem Louise og hendes forældre indeholder således en<br />

ekspressiv dimension i form af forældrenes interesse for børnenes dagligdag og<br />

velbefindende (’har du haft en god dag?’), en bekræftelse af gensidig ”accountability”<br />

gennem oplysninger om samtaleparternes fysiske og psykologiske tilstand (’jeg er på<br />

arbejde’ og ’har du haft en god dag?’) samt mikrokoordination (’jeg er hjemme om<br />

tyve minutter’ – hvilket afstedkommer, at Louise tømmer opvaskeren, som<br />

tilsyneladende hører under hendes ”daglige pligter”).<br />

( Allerede før mobiltelefonens egentlige udbredelse viste studier, at<br />

telefonen af mange udearbejdende forældre (især mødre) blev benyttet som et<br />

middel til at være ”til stede” og drage omsorg for børnene i dagtimerne. Denne<br />

praksis betegnes i litteraturen som ”remote parenting” eller – som betoning af<br />

praksissens kønsdimension – ”remote mothering” (Navarro & Rakow 1993; Vestby<br />

1996).<br />

293

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!