Phd-afhandling trykklar pdf

hvor bl.a. den rumlige placering af hjemmearbejdspladsen indebar nærhed med den
øvrige familie.
Interviewene med forældrene Hansen indeholdt dog også eksempler på, hvorledes
forældre kan søge at skabe en oplevelse af ”medieret nærhed” gennem omgangen
med fysiske objekter. Jeg vil derfor afslutte dette afsnit med et længere
interviewuddrag, som viser, at den kommunikative praksis telemedieret nærhed kan
anskues som en del af en bredere vifte af initiativer og strategier, som – måske især
travle – forældre bringer i anvendelse i forsøget på at formidle en oplevelse af
nærhed mellem familiemedlemmer, der ikke befinder sig sammen fysisk.
Forhistorien er denne: En weekend kort før mit andet interview med forældrene
Hansen foreslår Albert og Oscar, at de skal spille skak. Hverken Patrick eller Helen
føler, at de har tid til at spille med børnene, men Patrick kommer med et ”kreativt”
forslag til, hvordan de kan forene børnenes ønske med forældrenes oplevelse af ikke
at have tid:
Patrick: I stedet for hele tiden at sidde over det skakspil, så tager vi og laver et
træk, og så kan vi gå – hvis der [så] er nogle andre, der kommer ind, så satte vi
sådan en brik ved ’hvem er det, der skal trække’ [brikken markerer, om det er
”hvids” eller ”sorts” tur]. Så er det i virkeligheden ligegyldigt, hvem det er, der
laver trækket. Hvis man kommer ind og kikker og så ser, [at] der er en anden, der
har trukket og kan se ’nå men her er et godt træk’, så kan man lige trække – så
det [var] i virkeligheden ikke to, der spillede mod hinanden, men det var os alle
sammen, der spillede [mod hinanden], ik’ (...). Det ville så være hvid eller sort,
der vandt, men vi kunne ikke vide, hvem der i virkeligheden havde spillet det.
Men øhm. Det var ved at være lidt for langhåret for dem [ler], de ville helst bare
sådan så vi havde siddet og spillet nogle spil, sådan direkte, ik’ (...) På et
tidspunkt fandt de ud af, at de kunne snyde [ler]. De syntes, at jeg var hvid og –
eller det var Helen, jeg spillede imod (...) så på et tidspunkt så havde han [Albert]
byttet stort set rundt på alle brikkerne – så da jeg kom ind var der skakmat [ler].
(Interview 2, l. 550-562)
Patrick forsøgte altså at skabe en oplevelse af nærvær omkring et objekt
(skakbrættet) og nogle regler for spillet (placeringen af en brik, som flyttes afhængigt
af, ”hvis tur” det er mv.), som det var tanken, at familien skulle ”samles om”. I og for
309