Phd-afhandling trykklar pdf

70
Embedsmænd, sagførere og læger forlod om morgenen deres hjem og efterlod
hustruen alene hjemme sammen med børnene og en tjenestepige. Den gifte
kvinde blev nu familiens gode ånd; hun indrettede hjemmet, så det blev så
tillokkende og ‘hyggeligt’ som muligt – ‘hygge’ blev som begreb skabt i disse år –
og opdrog børnene til at efterleve middelstandens gode dyder. Om aftenen
vendte faderen hjem for at vederkvæge sig, og familielivet kunne nu lade sig
udspille i de timer, der var tilbage, inden alle gik til ro. (Ibid.: 72-73)
Forandringerne i middelklassens livsform og -vilkår betød altså en adskillelse af hjem
og arbejde samt dannelsen af nye kønsroller, hvor kvinderne blev knyttet til hjemmet
og mændene til det samfundsmæssigt ”produktive arbejde” og det offentlige liv.
Hjemmet blev inderliggjort og fremstod som den trygge og kærlige ramme om
familiens nære relationer, børnenes opdragelse og mandens restitution efter den
hårde arbejdsdag. Det var dog først et godt stykke oppe i det 20. århundrede, at
familieformen med hjemmegående hustru og udearbejdende ægtemand fik større
udbredelse også blandt arbejderklassens familier. Indtil da var den moderne
kernefamilie et udpræget middelklassefænomen.
Arbejderklassen, som i 1800-tallets Danmark i vid udstrækning bestod af tilflyttere til
byerne fra landområderne, oplevede ligesom den fremvoksende middelklasse en
opsplitning af arbejde og hjem, som tidligere generationer ikke havde kendt. Men
hvor middelklassen i kraft af sin økonomiske position havde råd til at lade kvinderne
være hjemmegående hustruer, måtte arbejderklassens kvinder i stort tal søge
arbejde uden for hjemmet. Først ved starten af 1920’erne nåede de gifte kvinders
andel af samtlige kvinder i arbejdsstyrken ned på et historisk lavt niveau på godt
20%, hvilket markerer, at middelklassens familieideal på dette tidspunkt havde bredt
sig til arbejdsklassen. (Christoffersen 2004: 128)
Familieformen ”udearbejdende fader og hjemmegående hustru”, som mange i dag
betragter som indbegrebet af den ”klassiske” kernefamilie, er således en ret ny
foreteelse, der først fik sin maksimale udbredelse i Danmark omkring midten af det
20. århundrede. Folketællinger fra perioden 1940-65 viste, at næsten halvdelen af
kvinderne i alderen 15-74 år var hjemmegående husmødre. Til sammenligning
udgjorde husmødrene i 1990 kun 5% af kvinderne i samme aldersgruppe. Kvinderne