Phd-afhandling trykklar pdf

Det var dog ikke alle analyseideer, som ”overlevede” mødet med empirien. Eksem-
pelvis formulerede jeg ved projektets begyndelse, med udgangspunkt i litteraturen,
ideen ”IKT og utålmodighed”, ifølge hvilken IKT bidrog til en accelerering af aktivite-
ters og handlingers hastighed og dermed fremmede en ”personlighedsstruktur”
karakteriseret ved generel utålmodighed og faldende tolerancetærskel over for for-
sinkelser. På denne måde forsøgte jeg at etablere en sammenhæng mellem brugen
af IKT og oplevelsen af stress og manglende tid. 16 På baggrund af analyseideen
indføjede jeg i min første interviewguide spørgsmål, som på forskellig vis søgte at
indkredse IKT’s betydning for informanternes oplevelser af stress og utålmodighed i
arbejdslivet og derhjemme. Det skulle imidlertid vise sig, at informanternes svar og
beskrivelser ikke så meget handlede om at brugen af IKT i sig selv indebar stress og
utålmodighed, men at disse oplevelser snarere skulle tolkes i en bredere kontekst.
På baggrund af erfaringerne fra de første interview valgte jeg derfor at opgive ana-
lyseideen ”IKT og utålmodighed”. I stedet orienterede jeg fokus mod andre sammen-
hænge mellem IKT, hverdagens tidskabale og stress og tidspres (se kapitel 5).
Brugen af analyseideer udgjorde en konstruktiv metode til løbende at formulere og
”afprøve” analytiske ideer og skabe rum for en vis ”kreativitet” i analysearbejdet. På
baggrund af litteraturen samt mine interview og familiefortællinger formulerede jeg
hen ved 50 analyseideer, som i syntetiseret og videreudviklet form lægger til grund
for afhandlingens analyse. Det er dog langt fra alle analyseideer, som blev inddraget
i den endelige analyse. Flere af ideerne er, som i eksemplet ovenfor, faldet fra
undervejs, mens andre viste sig at ligge uden for projektets hovedproblemstillinger. I
en eksplorativ interviewundersøgelse er der i sagens natur altid en ”risiko” for, at
analysen bevæger sig uden for projektets hovedproblemstilling. Dette er imidlertid en
uomgængelig konsekvens af ønsket om ikke på forhånd at udelukke temaer eller
16 Forestillingen om at moderne og ”hurtige” kommunikationsteknologier kan bidrage til en
intensivering af nutids-oplevelsen er ikke ny (se fx. Gleick 1999, Adam 1990 og Virilio 1998).
I litteraturen antager disse forestillinger ofte en teoretisk karakter, mens empiriske
observationer i bedste fald indgår som enkeltstående illustrationer.
64