Phd-afhandling trykklar pdf

Denne type samfund [videnssamfundet eller netværkssamfundet /thc] er
kendetegnet ved et skift fra industriproduktion til serviceproduktion samt en øget
produktion gennem vidensarbejde. Herudover har teknologien forandret
arbejdets karakter og produktionens organisation (...). Resultatet er en
organisation, der er baseret på informationsteknologi, og som sigter på at
decentralisere ledelsen og individualisere arbejdet (...). Arbejdet er
opgaveorienteret og behøver ikke nødvendigvis at blive udført på
arbejdspladsen, idet teknologien muliggør, at vi kan arbejde hvor som helst og
når som helst. (Kring 2005: 91)
I den offentlige debat – og inden for megen management – synes man at finde et
element af ”hype” omkring begreber som det ”fleksible vidensarbejde” og det
”grænseløse arbejde”, hvilket bidrager til at overdramatisere omfanget af
forandringerne i det moderne arbejdsliv. Eksempelvis er hjemmearbejde ikke et
aldeles nyt fænomen. Før e-mail, bærbar computer, internet og mobiltelefon fandtes
også medarbejdere, som lejlighedsvis tog arbejdsopgaver med sig hjem –
eksempelvis i form af rapporter, der skulle læses eller personlige noter, der skulle
skrives. Introduktionen af moderne IKT har derfor ikke skabt en unik, ny praksis, men
har forandret den eksisterende praksis ved at udvide mulighederne for at flytte
arbejdet med sig – ligesom der sandsynligvis også er sket en demokratisering af de
fleksible arbejdsformer.
Et mere præcist billede af udbredelsen af det ”grænseløse arbejde” giver
Forskningscenter for arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelse af mere end 11.000
lønmodtagere og selvstændige gennemført i 2005 (Forskningscenter for arbejdsmiljø
2007). Undersøgelsen dækker 11 brancher og 64 forskellige jobgrupper og omfatter
en række temaer inden for arbejdsmiljø. Respondenterne bliver bl.a. spurgt, hvorvidt
de udfører mindst 7 timers hjemmearbejde ved pc om ugen. I gennemsnit svarer ca.
11% af deltagerne positivt på dette spørgsmål, men andelen varierer betydeligt på
tværs af brancher og jobgrupper. Andelen er usædvanlig stor inden for den grafiske
branche (19%) og undervisning og forskning (27%), mens områder som handel,
service & tjenesteydelser og social & sundhed med 5-6% ligger væsentligt under
gennemsnittet.
Blandt jobgrupperne med det største omfang af hjemmearbejde finder man
akademikere (29%), ingeniører og arkitekter (20%), edb-folk (34%), folkeskolelærer
273