Phd-afhandling trykklar pdf

216
da også. Og der er det jo ikke bare at gå ned på hjørnet og hente noget mere.
Vel, altså.. Og måske skal vi have noget, som man ved, hun ikke kan foredrage,
ik’. (...) Og det ville da være kedeligt, hvis hun kom en ekstra dag, hvor man så
skulle have noget mad, hun ikke kan lide, ik’. (...) Min den ældste [Johanne] kan
også komme sådan midt i ugen – lige pludselig, ik’. Så prøver man da (...) lige
har tænkt igennem, ’hvad skal vi lave i aften’ øh. Så ikke alle farer ude af døren
når hun endelig er der. (Interview 1, l. 1341-1362)
Albertes formulering om, at hun og Hans er ’uenige om informationsniveauet’ er
interessant, idet det indikerer, at samlevende par indbyrdes kan have forskellige
opfattelser af, hvornår det er relevant at involvere partneren i de beslutninger, man
tager. Uenigheden kan have årsag i flere forhold. Blandt andet den ulige arbejds-
deling, hvor Alberte står med hovedansvaret for indkøb og madlavning og derfor er
afhængig af at vide, hvem der spiser med. Derudover kan uenigheden også på et
symbolsk niveau afspejle en forhandling mellem Hans og Alberte om at definere
indbyrdes magt- og kontrolrelationer. Dette fremgår til dels af det følgende citat, som
også viser, at uenigheden – for det tredje – kan have årsag i, at Alberte fra sit
tidligere forhold til børnenes fader var vant til at kommunikere løbende:
Alberte: Da jeg boede sammen med ham [Albertes eksmand], ringede vi
sammen hver dag og koordinerede. ’Hvornår kommer du hjem?’ og ’hvad med
aftensmaden?’ og sådan noget – fordi han havde meget sådan, svingende
arbejdstider. Så han var dybt vant til at lave aftaler fra dag til dag. Og det tror jeg
ikke, at alle er – det kan jeg jo se med min kæreste – han synes nogle gange det
er for meget, ik – men – og det er ikke spor behov for kontrol. Det er simpelthen
at koordinere. Altså jeg synes ikke det er sjovt at have lavet mad til klokken seks
(...) [og] nogle [så] først kommer hjem halv otte. Altså det synes jeg er noget rod,
ik’. Så vil jeg hellere vide, at det er sådan, det er. Altså man er nød til at prøve og
lave nogle samlingspunkter, ik’. Og (...) hvis man (...) har lavet en aftale, som gør,
at man først kan være hjemme – eller han – ens arbejde trækker ud, så synes jeg
det er rart at vide. Men det er bare så indgroet i mig. (...) det ligger dybt begravet
i mig (...). [Alberte refererer dialog med Hans:] ’Jamen kan det ikke være lige
meget’ – ’nej, det synes jeg faktisk ikke det kan’ (...). (Interview 1, l. 1315-1341)
( . / Anledningen til at forældre i løbet af dagen rekoordinerer
fordelingen af opgaver og aktiviteter er ofte en uventet hændelse. Interviewmaterialet
indeholder forskellige eksempler på sådanne hændelser, og blandt de mest udbredte
er uventet overarbejde og mindre forsinkelser på turen hjem fra arbejde, eksempelvis