Phd-afhandling trykklar pdf

Anna finder det naturligt, at man orienterer hinanden løbende. At Arne ikke på
samme måde orienterer Anna eller børnene om sin gøren og laden (medmindre han
bliver decideret forsinket), kan eventuelt forstås i lyset af, at han indtager en
tilbagetrukket rolle i forhold til familiens dagligdag og praktiske reproduktion (jf. afsnit
7.1). Det er i høj grad Anna, som "samler trådene" i familien og fungerer som
"koordineringsled" for familiemedlemmernes individuelle aktiviteter – ligesom det er
hende, der i det daglige står for det meste af "omsorgsarbejdet" i forhold til børnene.
Der består således en mere (praktisk) relation mellem Anna og børnene end mellem
børnene og Arne. Dette antyder, at antallet, af "samtaler" (opkald og sms) mellem
børn og voksne kan afhænge af styrken af relationen mellem disse, således at
hyppigheden af opkald øges med "styrken" af relationen.
& ! Manglende orientering om ændringer i forhold til
det planlagte kan i sig selv udgøre et problem. Et eksempel på dette finder man hos
Alberte Bang, som beklager sig over, at Hans ofte glemmer at informere hende om
ændringer, som har betydning for hendes (mentale og praktiske) planlægning af
dagen. Et eksempel på dette er, når Hans – uden at orientere Alberte – aftaler med
sin datter, at hun kommer på besøg. Det generer Alberte, at hun først finder ud af, at
datteren er hos dem, når hun kommer hjem fra arbejde. Hun føler, at det kan skabe
en akavet situation, og det ærgrer hende, at hun ikke har haft mulighed for at tænke
datterens besøg ind i forhold til indkøb, aftensmad og planerne for aftenen:
Alberte: (...) det er rart at vide at hun [Hans’ datter] er der, når man kommer
[hjem] – og bliver hun der og spiser? Fordi jeg synes også det kan virke sådan –
sådan er det måske lidt i sammenbragte familier. ’Nååh, hvornår skal du hjem?’,
altså så bliver det sådan lidt ugæstfrit – sådan kan det i hvert fald virke på mig.
Men hvis ikke jeg ved om hun skal blive der til næste dag, eller om hendes mor
kommer og henter hende eller vi skal køre hende, ik’ ogs’. Så for at undgå at det
skal virke sådan, så vil jeg hellere have at han [Hans] ringer og siger at (...) ’hun
er der, når du kommer hjem i dag, og hun bliver til i morgen’ (...). Jeg har svært
ved at se, [at] det kan være et problem. Men der kan vi jo være lidt uenige om
informationsniveauet. (...) han synes, at det kan da være lige meget. (...) hun kan
jo bare være, der alt det hun vil – det har slet ikke noget med det at gøre. Men
det er da også. Altså lidt i forhold til [det] med mad og sådan noget – synes jeg
215