Phd-afhandling trykklar pdf

det sikkert ville have været vanskeligt at få frem gennem mere generelle spørgsmål.
Anvendelsen af dagbøgerne var derfor først og fremmest rettet mod selve interview-
situationen.
$ % & Kvalitative interview giver en detaljeret indsigt i et
antal informanters levede og oplevede hverdagsliv. Heri ligger det kvalitative
interviews metodemæssige styrke. Derimod giver interviewene ikke mulighed for at
lave generaliseringer i en traditionel, kvantitativ forstand. Dertil er udvalget af
informanter for lille, ligesom udvælgelsen af deltagere kan følge andre kriterier end
survey-undersøgelsernes målsætning om repræsentativitet.
Formålet med kvalitative interview er imidlertid ikke at producere viden om den
statistiske udbredelse af eksempelvis bestemte hverdagspraksisser eller betyd-
ninger, men derimod at skabe indsigt i de komplekse dynamikker og sammenhænge,
som kendetegner menneskers hverdagsliv, og som indgår i konstitueringen af disse
praksisser eller betydninger. Kvalitative forskningsresultater kan dog danne grundlag
for analytiske generaliseringer (Halkier 2001: 56). Disse består i at generalisere fra
konkrete iagttagelser af betydninger, sammenhænge og dynamikker i informanternes
hverdagsliv til idealtyper for disse, som efterfølgende kan indgå i forskernes og
offentlighedens videre diskussion af disse fænomener. I forbindelse med den
analytiske generalisering kan teori og andre empiriske studier indgå i arbejdet med at
underbygge og udvikle ens egne iagttagelser. Ved på denne måde at konstruere
nuancerede, kvalificerede og ”holdbare” forståelser af fænomeners indhold og
sammenhæng med andre fænomener, frembringes analytiske udsagn af også almen
gyldighed.
Semistrukturerede interview – hvorfor og hvordan
Kvalitative forskningsinterview kan tilrettelægges forskelligt afhængigt af undersøgel-
sens formål og tilgang. Mine vigtigste inspirationskilder i forhold til tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af interviewene har været Steinar Kvale (1997) og Bolette M.
Christensen (1994). Kvales udgangspunkt er den fænomenologiske tradition, hvor
interviewets formål er at indhente ”kvalitative beskrivelser af interviewpersonens
44