Phd-afhandling trykklar pdf

Orienteringerne ved forsinkelser indeholder et element af det, den amerikanske
etnometodolog Harold Garfinkel betegner som "accountability". Som Gorm Harste og
Nils Mortensen (1996) bemærker, findes der ikke et dansk udtryk, som modsvarer
begrebet ”accountability”. I stedet oversætter de Garfinkels begreb med både ”at
kunne gøre rede for noget for andre” og ”tilregnelighed” (Harste & Mortensen 1996:
202). Garfinkel tillægger accountability central betydning for den menneskelige
kommunikation og samhandling. Store dele af vores interaktion med andre
mennesker kan således læses som et forsøg på at "accounte" for egne handlinger,
og brud på dette opfattes i reglen som "utilstedelige" eller i strid med "god opførsel".
Når forældre eksempelvis ringer til deres børn om eftermiddagen for at høre, ”om
alt er okay”, vil barnet typisk fortælle, hvor han eller hun er (hvis ikke derhjemme), og
hvad han eller hun foretager sig. Dermed kredser en betydelig del af samtalen om
barnets egen redegørelse for, hvad han/hun laver, hvorigennem barnet også
bekræfter sin egen ”tilregnelighed” over for forældrene. Normen om accountability
kan imidlertid også brydes – eksempelvis hvis en forælder ringer til sit barn i
forvisning om, at barnet er derhjemme eller hos en kammerat, men så erfarer – fx ud
fra baggrundslyde – at barnet befinder sig et helt andet sted. En sådan situation ville
repræsentere et brud på barnets accountability (tilregnelighed) og straks, fra
forælderens side, afkræve en acceptabel og gyldig forklaring fra barnet. Et lignende
eksempel er barnet, der ikke kommer hjem som aftalt og heller ikke ringer og
orienterer forældrene herom på forhånd. Dette udgør ligeledes et brud på forudsæt-
ningen om "tilregnelighed" og skaber usikkerhed hos forældrene – især hvis barnet
ikke besvarer forældrenes opkald til dets mobiltelefon. Eksempler på sådanne
reaktioner hos forældre har allerede været nævnt tidligere (se side 210).
Når et familiemedlem ringer for at orientere de andre i familien om, at vedkommende
bliver forsinket, er det oplagt at tolke disse opkald som en del af bestræbelsen på at
bekræfte ens egen tilregnelighed (accountability). Dette viser sig også i, at
opkalderen (den forsinkede) som oftest vil føle sig ansporet til at redegøre for
årsagen til forsinkelsen (uopsætteligt arbejde, kø på motorvejen, et ønske om at blive
længere tid hos skolekammeraten er blandt eksemplerne i interviewmaterialet).
Mobiltelefonopkald ved forsinkelser – og i det hele taget – udgør således et element i
213