Phd-afhandling trykklar pdf

292
Therese: De ringer om at nu går de hjem eller ’må jeg gå med den og den
hjem?’. Det er alle mulige praktiske ting – ’kan du ikke lige købe sådan og sådan,
når du nu alligevel’... Altså alle sådan [nogle] korte ting, ik’. Især da de var lidt
mindre, ringede de jo også, hvis de lige pludselig var kede af det eller havde
problemer og sådan noget. Hvis jeg sidder herinde [på kontoret] om aftenen, så
ringer jeg jo [til den lille ?] og siger godnat, ik’ [ler lidt]. (...) Det sætter jeg stor pris
på. (...)
Toke: Men hvor ofte sker det så, altså at de ringer?
Therese: Det sker jo hver dag (Toke: Det sker hver dag). Jaah, det sker sådan
set hver dag [ler lidt] (Toke: Okay). Ja, det er der ikke noget mærkeligt i, synes
jeg [ler lidt].
Toke: (...) kan de ringe op til flere gange på en dag?
Therese: Jaa, det det – sagtens [ler lidt, nærmest ”fniser”]. (Interview 1, l. 317-
323)
Og senere:
Therese: De ringer, hvis der er sket et eller andet, ’nej, nu skal du høre, jeg har
fået ti i den og den opgave’. Så kan de jo ikke vente til jeg kommer hjem, vel.
Eller også hvis der er et eller andet, der er gået helt i kage for dem – de er blevet
uvenner med nogen eller hvad ved jeg. Mobiltelefonen er blevet stjålet eller – der
sker så mange ting [ler lidt]. Så ringer de selvfølgelig straks. Og så ringer de
straks til mor. (Interview 1, l. 460-463)
Som Therese antyder med sin afsluttende bemærkning, ringer børnene som oftest til
hende og kun sjældent til Jørgen. Som jeg tidligere har bemærket (se s. 275), kan
dette bl.a. skyldes, at Jørgen – i kraft af sit arbejde – deltager i mange møder og
derfor kan være vanskelig at komme i kontakt med. Men med formuleringen ’så
ringer de straks til mor’, antyder Therese samtidigt, at asymmetrien i børnenes
opkald også har sammenhæng med hendes rolle som moder. Altså er relateret til
Thereses og Jørgens forskellige roller i familien og de kønsmæssige betydninger,
som knytter sig til disse positioner. Asymmetrien, som i øvrigt genfindes hos
hovedparten af de interviewede familier (jf. kapitel 9), kan således bl.a. forstås i lyset
af, at danske familier endnu er et stykke fra at være ”fuldt symmetriske”. Måske især,
når det kommer til den følelsesmæssige involvering i børnenes liv. Som det
bemærkedes i kapitel 3, viser studier af familielivet, at danske fædre fortsat indtager
en mere distanceret position på dette felt (se s. 83).