Phd-afhandling trykklar pdf

(familien) synes at indtage en stærkere position i det moderne familieliv på bekost-
ning af de udenomsfamiliære og ikke-arbejdsrelaterede relationer mellem danskerne.
For at undersøge, om danskerne virkelig tilbringer en større del af deres vågne tid i
hjemmet, har jeg på baggrund af tallene i Bonke (2002) for 1987 og 2001 bestemt
danskernes tidsforbrug uden for og i hjemmet. Den vågne tid i hjemmet omfatter
aktiviteterne primære behov (eksklusive søvn), husholdningsarbejde (eksklusive
indkøb og hente/bringe børn) samt fritid hjemme. Tiden brugt uden for hjemmet
omfatter bruttoarbejdstid, indkøb, hente/bringe børn og fritid ude.
92
*+,4 0..*
! 51 ! 51
:A *A1+ *A )A
8 *A +A: :A1: +A1)
( 1 :A1) *A+ :A+ *A
6 A A) A1+ A
Tabel 8: Danskernes vågne tid fordelt på ude og hjemme (1987 og 2001). Tallene angiver
timer:minutter pr. gennemsnitsdag og er beregnet ud fra bilagstabel 1 i Bonke 2002. For
1987 afviger den total sum noget fra døgnets 24 timer, hvilket kan spores tilbage til den
tabel, som udgør grundlaget for beregningen.
Det er især mændene, som har øget deres tid i hjemmet, mens stigningen for
kvindernes vedkommende er begrænset og muligvis kan forklares ved statistisk
usikkerhed el.lign. At mændene tilbringer mere tid i hjemmet stemmer godt overens
med, at de generelt tager større del i familiens husholdningsarbejde.
$ På baggrund af denne ”tour de force” ind i tidsvaneundersøgelsernes
komplekse univers tegner der sig to hovedkonklusioner om de senere års udvikling i
familielivet og betingelserne herfor. For det første er danskernes forbrug af tid på
arbejde og husholdningsaktiviteter (herunder omsorg for familien) steget markant,
samtidig med at især tiden brugt på socialt samvær med personer uden for familien
er faldet. Dette indikerer, at danskerne generelt er blevet mere arbejds- og hjemme-
centrerede. Set i dette lys er det måske ikke så underligt, at diskussionen om
konflikten mellem arbejde og familieliv er blomstret op inden for samme tidsperiode –