Phd-afhandling trykklar pdf

efolkningen vil blive presset af arbejdslivet. En følge heraf kan blive, at endnu flere
vil opleve det som en udfordring at bringe enderne sammen, herunder forene
arbejds- og familielivet. Herved kan bl.a. IKT komme til at spille en fremtrædende
rolle i stadigt flere forældres forsøg på at løse hverdagslivets tidskonflikter. Jeg vil
derfor afslutte kapitlet med nogle mere overordnede betragtninger over samspillet
mellem IKT og ændringerne i det moderne arbejdsliv.
8.3 Moderne arbejdsliv og brugen af IKT
På arbejdspladsen er teknologier som computer, internet og mobiltelefon blevet en
integreret del af de fleste medarbejderes arbejdsdag. Dette gælder ikke kun for
kontorerhvervene, men også inden for faggrupper, der ikke traditionelt forbindes med
brugen af IKT. Et eksempel på dette er social- og sundhedshjælpere og -assistenter,
som i stigende omfang udstyres med håndholdte computere (pda'er), som
medbringes hos borgerne og indgår i den daglige journalføring og arbejdstilrette-
læggelse. Tilsvarende benytter håndværkere – som i 1990'erne tilhørte gruppen af
mobiltelefon-pionerer (Castells et al. 2004: 68) – dagligt mobiltelefon til koordinering
og planlægning af arbejdet.
Blandt informanterne er det kun Diana Bondesen, som ikke benytter IKT som en
integreret del af arbejdsdagen. De øvrige informanter, som alle – med Anna Nørgård
og Jane Jørgensen som undtagelserne – har mere eller mindre kontorlignende
stillinger, benytter IKT i arbejdet.
E-mail, internet og mobiltelefon forekommer at være de kommunikations-
teknologier, som siden midten af 1990'erne har vundet størst udbredelse på de
kontorbaserede arbejdspladser, mens det inden for håndværksfag o.lign. hoved-
sageligt er mobiltelefonen. Især e-mail er fremtrædende i mange af de kontor-
arbejdende informanters beskrivelser af deres daglige kommunikation på arbejdet,
og flere modtager en lind strøm af e-mails i løbet af arbejdsdagen (i nogle tilfælde
også uden for arbejdstiden).
Især Nikolaj Bondesen, Bente Thomsen og Gert Højer udtrykker en ambivalent
holdning til brugen af e-mails i arbejdet. På den ene side fremhæver de det som en
241