Phd-afhandling trykklar pdf

Det er dog ikke alle informanter, som abonnerer på denne forestilling om arbejdslivet
som omdrejningspunkt for selvidentitet og personlig udvikling. Tydeligste eksempler
på dette er Diana Bondesen, Jane Jørgensen og Rie Bach. Sidstnævnte forklarer, at
hun først og fremmest 'arbejder for at leve' og ikke omvendt (jf. også præsentationen
i kapitel 4):
Rie: (...) det har noget at gøre med, om jeg vil leve for at arbejde eller om jeg vil
arbejde for at leve. (...) jeg havde [for år tilbage] for høje ambitioner for mange
steder. Og der må jeg sige, at det er ikke mit problem, egentlig. (...) Jeg vil ikke
påtage mig det problem, at der mangler arbejdskraft her [på amtsgården].
(Interview 1, l. 328-332)
For Diana Bondesen er det heller ikke først og fremmest gennem arbejdet, at hun
realiserer sig selv og skaber sit liv. I hvert fald ikke på samme måde og i samme
omfang, som tilfældet er med de arbejdsorienterede forældre. Tværtimod er det
beklagelserne over arbejdspresset, den lave løn og de dårlige relationer til kollegaer
og leder, som fylder mest i hendes beskrivelse af arbejdet (jf. kapitel 5, s. 147 ff.).
Især den mistillid og kontrol, hun møder fra såvel kollegaerne som lederen – fx i
forhold til at telefonere privat i arbejdstiden – går hende på. I det hele taget virker det,
som om Diana har ringe indflydelse på rammerne for arbejdslivet, hvilket lægger op
til en diskussion af graden af frihed og autonomi.
) & En anden af de vigtige dimensioner i Albertes forståelse af det
gode arbejde er graden af selvstændighed. Hun foretrækker at arbejde under
rammer, hvor ansvaret for arbejdstilrettelæggelsen i hovedtræk hviler på den enkelte
medarbejder. På denne måde "kropsliggør" Alberte en moderne, individualiseret
arbejdsetik, hvor ansvaret for arbejdets tilrettelæggelse er flyttet fra ledelsen og over
på medarbejderne. Om kravet om autonomi skriver Jacobsen, at det i høj grad er ”et
udtryk for en individualisering af arbejdet, dets form og indhold, der bevirker, at de
enkelte ansatte mere målrettet, meningsfuldt og med personlig tilfredsstillelse kan
udføre sine opgaver” (ibid.: 77). Dermed knytter Jacobsen også en tæt forbindelse
mellem medarbejdernes bestræbelser på at opnå både autonomi og autenticitet i
arbejdslivet. Der er imidlertid knyttet en dobbelthed til kravet om autonomi, idet
227