Phd-afhandling trykklar pdf

Kapitel 3: Moderne familieliv
Familien har som samfundsmæssig institution undergået store forandringer siden
industrialiseringen og urbaniseringen for alvor tog fart i det 18. og 19. århundrede.
Næringsfrihed, nye arbejds- og produktionsformer, tilflytningen til byerne, dannelsen
af byernes arbejderproletariat – og dermed lønarbejdet som en stadig mere
dominerende relation til produktionen – udgjorde ydre forandringer, som fik stor
indvirkning på livsbetingelserne for det moderne menneske. Herunder betingelserne
for familielivet og familiens interne rollefordeling mellem kønnene og mellem voksne
og børn.
I dette kapitel er det moderne familieliv og dets historiske rødder i fokus. Formålet er
dels at give en karakteristik af den moderne familie og det moderne familieliv her ved
begyndelsen af det 21. århundrede, dels at skærpe det analytiske blik for familiens
historiske foranderlighed.
Inden for dele af offentligheden herskede der ind til for ikke så mange år siden en
”syndefaldsmyte”, som skelnede mellem tiden op til og tiden efter 1960’erne. Ifølge
denne myte, udgjorde familien indtil 1960’erne en stabil enhed, hvor en udearbejden-
de fader sikrede familiens økonomiske opretholdelse, mens hans hjemmegående
hustru tog sig af børnene og alt det hjemlige. I denne ”traditionelle” familie nød
børnene angiveligt en tryg og sikker opvækst under moderens udelte opmærk-
somhed og kærlige omsorg. Kvindernes frisættelse fra husmoderrollen og deres
indtog på arbejdsmarkedet fra midten af 1960’erne gjorde imidlertid – stadig ifølge
denne syndefaldsmyte – en ende på dette. Den ”klassiske” kernefamilie erstattedes
af nye, usikre og tidspressede familieformer (herunder dobbeltindkomstfamilien),
hvor individets selvrealisering kom til at stå i højsæde.
Flere familiesociologer har imidlertid udfordret denne syndefaldsmyte. På dansk
grund har bl.a. Mogens Nygaard Christoffersen gennem statistiske analyser vist, at
andelen af enlige – dvs. voksne, som bor uden ægtefælle eller samlever – har ligget
67