Phd-afhandling trykklar pdf

I bogen Byen tæmmes viser Karin Lützen (1998) gennem analyser af kernefamilien,
de sociale reformer og velgørenhedsarbejdet i 1800-tallets København, at det først
var i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet, at den moderne kernefamilie begyndte at
tage form som ideologi og praksis. Fremvæksten af denne familieform som
samfundsmæssigt ideal skal, ifølge Lützen, forstås på baggrund af de økonomiske
og materielle forandringer, som middelklassen oplevede med den økonomiske
liberalismes indtog. I Danmark blev det tidligere laugssystem ophævet med
næringsfrihedsloven fra 1862, hvorved den økonomiske liberalisme kom direkte til
udtryk i lovgivningen. Men allerede inden næringsfrihedslovens ikrafttræden var
laugssystemet ved at gå i opløsning.
Under laugssystemet eksisterede der forpligtigende bånd mellem mesteren og hans
svende og lærlinge: “De blev indlemmet som en del af husholdet, spiste med ved
bordet, og blev således optaget i mesterens familie på godt og ondt.” (Lützen 1998:
72) Men med næringsfrihedsloven blev det muligt for svende og lærlinge at stifte
familie og eget bo. I København lod flere og flere mænd og kvinder sig gifte, og de
dannede deres egne kernefamilier i lejlighederne i de lejekaserner, der i de samme
år blev opført i byens forstæder.
Samtidig blev håndværksmesterens og købmandens medhjælpende hustru i stedet
hjemmegående husmoder, og mandlige kontorister og ekspedienter overtog hendes
tidligere opgaver. Middelklassens kvinde fik dermed en ny rolle i samfundet og
familien; hun blev i stigende grad forbundet med hjemmet – som blev kvindens
domæne – og hendes tidligere funktion som aktiv del af økonomien (medhjælpende
hustru) forsvandt.
Det var middelklassens kontorarbejdende mænd og mænd med egen virksomhed,
der først indrettede sig i den moderne kernefamilie, som i løbet af sidste halvdel af
1800-tallet opkastedes som samfundsmæssigt ideal for alle sociale klasser:
69