Phd-afhandling trykklar pdf

koordinering af indkøb). Men uanset form og indhold, udgør hver enkelt samtale en
”re-aktivering” af familiemedlemmernes indbyrdes relationer. Telemedieret
kommunikation indgår derfor i den løbende strøm af medierede og ikke-medierede
interaktioner, som familiens betydningsmættede relationer er forankret i. Brugen af
IKT – især mobiltelefon – bidrager således til at etablere en oplevelse af ”tele-
medieret nærhed” i et hverdagsliv, hvor familiens medlemmer ofte kun er samlet få
timer i døgnet.
336
Telemedieret nærhed synes, som kommunikativ praksis, at være resultatet af et
samspil mellem dels udviklingen af nye muligheder for mobil og allestedsnærværen-
de kommunikation, dels et ændret hverdags- og familieliv. I forhold til sidstnævnte
fremhæves det spredte familieliv (uden for som inden for hjemmet), de ændrede
betydninger af parforholdet og relationen mellem forældre og børn samt øget
travlhed og tidspres. Telemedieret nærhed kan således tolkes som et element i især
forældrenes forsøg på at håndtere familielivets ændrede betingelser. Imidlertid kan
det, der for en umiddelbar betragtning forekommer at opfylde ønsket om at skabe og
fastholde familiens nære relationer under senmodernitetens livsbetingelser, på
længere sigt måske muliggøre en yderligere intensivering af de selvsamme
betingelser.
Afhandlingens delanalyser giver hver for sig et indblik i IKT’s konkrete brug og
betydning inden for forskellige områder af moderne hverdags- og familieliv.
Delanalyserne fremhæver kompleksiteten, som knytter sig til brugen af IKT, og
understreger behovet for at tolke denne på baggrund af mere overordnede sociale,
kulturelle og materielle forhold. Analysen viser også, at der til brugen af IKT kan være
knyttet ”utilsigtede konsekvenser”, som unddrager sig brugerens opmærksomhed
eller hensigt. Et eksempel på dette er det IKT-baserede hjemmearbejde, som indgår i
forældres individuelle håndtering af tidskonflikten mellem familielivet og et ambitiøst
eller krævende arbejdsliv, men som samtidig – i det omfang at praksissen vinder
udbredelse og bliver ”normal” – utilsigtet kan indebære øgede forventninger til
medarbejderes fleksibilitet og arbejdsindsats.