Phd-afhandling trykklar pdf

Ifølge den kritiske realisme kan erkendelsen af et fænomen ikke adskilles fra den
samfundsmæssige (og materielle) kontekst, som fænomenet indgår i. Samfunds-
mæssigt strukturerende dynamikker og sammenhænge forstås dog ikke af den
kritiske realisme som autonome eller uafhængige af menneskets kontrol og
indflydelse. Eksistensen af sådanne dynamikker og sammenhænge skal snarere
forstås som et resultat af komplekse samspil, eksempelvis mellem det sociale og det
teknologiske. De tidligere omtalte ”co-evolutionære” effekter knyttet til teknologi-
udvikling kan tolkes som et eksempel på en sådan dynamik, der både har en ”reel”
eksistens og bidrager til at skabe og forandre det sociale. I min analyse indgår flere
steder litteraturbaserede beskrivelser af sociale dynamikker – fx arbejdslivets
tiltagende opgaveorientering – som elementer i min fortolkning af informanternes
hverdagspraksisser og brug af IKT.
Jeg har ovenfor valgt at fokusere på, hvorledes de forskellige videnskabsteoretiske
tilgange og traditioner kan supplere hinanden i forhold til etableringen af et over-
ordnet perspektiv på IKT og hverdagsliv. Dermed har jeg tegnet et lettere forsimplet
billede, idet der naturligvis også hersker konflikter og uenigheder mellem de
forskellige tilgange – ikke mindst på det ontologiske plan. Jeg har allerede berørt
konflikten mellem den fænomenologiske udlægning af informanternes beskrivelser af
deres livsverden som en lokal og partikulær viden og den kulturanalytiske og
praksisteoretiske forståelse af interviewene som repræsentationer af mere generelle
fænomener.
40
En anden, og på mange måder lignende, konflikt består mellem den konstruk-
tivistiske teknologisociologis beskrivelse af teknologiudviklingen som resultatet af
konkrete forhandlinger og interaktioner mellem specifikke aktører (humane som non-
humane) og – på den anden side – den kritiske realismes fremhævelse af eksisten-
sen af mere overordnede, samfunds-strukturerende dynamikker og strukturer. Den
konstruktivistiske teknologisociologi voksede netop ud af bl.a. en kritik af tidligere
teknologistudiers tendens til at fremstille den teknologiske udvikling som en autonom
drivkraft, der var urørlig for menneskelig indblanding og påvirkning (Lie & Sørensen
1996: 5-6). Den konstruktivistiske teknologisociologis generelle afvisning af
overordnet strukturerende dynamikker og strukturer forekommer derfor i skarp