Phd-afhandling trykklar pdf

& 1 *+23 *+4- *+,4 0..*
( % A A: A1 A
! $ A1 A+ A A
. $ B! A1 A) A: A1*
. A A: A1 A
! $ A A A A1
6 :A +A1 :A 1A*
Tabel 4: Tabellen viser danskernes tidsanvendelse for årene 1964, 1975, 1987 og 2001
fordelt på hovedkategorier. Tallene – som læses timer:minutter – udtrykker befolkningens
gennemsnitlige tidsforbrug pr. dag (fordelt på ugens 7 dage). Tabellen gælder danskere i
alderen 16-74 år. (Bonke 2002: 28)
Hovedkategorierne omfatter følgende underkategorier: Primære behov: søvn, toilette og
spisning. Bruttoarbejdstid: arbejde, transport til/fra arbejde, uddannelse og transport til/fra
uddannelse. Husholdningsarbejde: indkøb, husligt arbejde, gør-det-selv arbejde og omsorg.
Fritid: fritidsaktiviteter hjemme og fritidsaktiviteter ude.
Danskernes gennemsnitlige bruttoarbejdstid er steget markant fra 1987 til 2001; fra 4
timer og 2 minutter om dagen i 1987 til 4 timer og 32 minutter i 2001. Stigningen
skyldes en kombination af flere forhold. Dels er erhvervsfrekvensen steget, således
at flere er kommet i arbejde, dels er den gennemsnitlige arbejdstid vokset (Tonboe
2004: 35). Således er den gennemsnitlige bruttoarbejdstid for mænd i beskæftigelse
steget fra 5 timer og 45 minutter pr. dag i 1987 til 5 timer og 58 minutter i 2001, mens
bruttoarbejdstiden for beskæftigede kvinder er steget fra 4 timer og 24 minutter til 4
timer og 45 minutter (Bonke 2002: 31).
Stigningen i danskernes bruttoarbejdstid mellem 1987 og 2001 er så stor, at den
mere end opvejer faldet over årene 1964-1987. Dermed er den tid, som danskerne
bruger på at arbejde og uddanne sig, faktisk større i dag, end den var i midten af
1960’erne! Tidsvaneundersøgelserne synes således at bekræfte den udbredte
forestilling om, at danskerne arbejder mere og i stigende grad ”presses” tidsmæssigt
af arbejdslivet.
Tallene for bruttoarbejdstiden dækker over store ”forskydninger” mellem mænds og
kvinders arbejdstid over perioden 1964-2001:
85