Phd-afhandling trykklar pdf

omend diskussionen kan virke lidt paradoksal, når man tager i betragtning, at
forældre – især fædre – faktisk tilbringer mere tid i hjemmet i dag.
En anden hovedkonklusion er, at den kønsmæssige arbejdsdeling i perioden
1964-2001 har bevæget sig i retning af større lighed mht. mænds og kvinders
tidsmæssige deltagelse i arbejdsliv hhv. husholdningsarbejde og familieomsorg. Fuld
ligestilling er vi dog endnu et stykke fra; det er stadigvæk kvinderne, som arbejder
mindst og tager den største del af slæbet med de hjemlige opgaver – især i
børnefamilierne!
For lidt tid til familien?
Et tilbagevendende tema i den offentlige debat har de senere år været tidskonflikten
mellem arbejde og familieliv – især spørgsmålet om forældres manglende tid til
samværet med deres børn. Tidsvaneundersøgelserne gør det muligt at kvalificere
denne diskussion, idet de viser, at danskerne overordnet set ikke har fået mindre
men snarere mere tid til samværet med familien og børnene. En stor del af denne tid
går ganske vist til daglige, praktiske gøremål som at gøre rent, vaske op og ordne
have (tabel 5). Men selv når forældrene er optaget af denne type af ”huslige pligter”,
vil de i reglen være ”tilgængelige” for deres børn og til stede for familien.
Forklaringen på den udbredte oplevelse af tidsnød bør derfor søges andre steder.
Jeg vil i dette afsnit omtale tre forhold, som kan have betydning, og som samtidig
illustrerer vigtigheden af at inddrage det kvalitative perspektiv i diskussionen af
familiers tid i hverdagen.
At det netop er relationen mellem arbejde og familie, som igen og igen problematise-
res i diskussionen af moderne familiers tidsnød, kan have sammenhæng med den
tidligere omtalte arbejds- og hjemmecentrering. I takt med at både arbejde og
familie/hjem fylder mere i folks hverdagsliv, opleves hverdagens tidspres og mang-
lende tid i stigende grad som forankret i tidskonflikten mellem arbejde og familie. Når
tiden brugt på foreningsarbejde, socialt samvær med andre end familien og – ikke
mindst – egne fritidsinteresser allerede er ”skåret helt ned”, fremstår arbejde og
familie som de eneste domæner i hverdagslivet, der konkurrerer om ens personlige
93