Phd-afhandling trykklar pdf

Ligesom forventningerne til forældreskabet kan være øget, kan også stigende
standarder for hverdagslivets forbrug og boligindretning medvirke til at lægge beslag
på en større del af tiden i hjemmet og familien. Som det fremgik af tabel 5, bruges en
betydelig del af den ekstra tid, som danskerne anvender på ”husholdningsarbejde”,
på indkøb og husligt arbejde (herunder især tøjvask og rengøring, jf. Bonke 2002:
91). Stigende forventninger til standarden af eksempelvis madlavning og bolig-
indretning kan betyde, at vi i stigende grad forvandler den frie tid i familien til
struktureret og målrettet tid. Eller som Sjørup formulerer det: ”[Har vi] travlt med at
omforme den frie tid til travl tid, hvor vi knokler med avanceret madlavning, indkøb,
rengøring og børneomsorg?” (Sjørup 2003: 95).
Afslutningsvis kan hele forestillingen om mere tid til familien som et ubetinget og
efterstræbelsesværdigt gode problematiseres. Dette er bl.a. gjort af antropolog Pia
Haudrup Christensen med baggrund i et studie af danske og nordengelske børns
oplevelse af tiden i familien (Christensen 2003). Undersøgelsen viste bl.a., at både
engelske og danske børn generelt svarede ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt de
ønskede sig mere tid sammen med deres forældre: ”For børnene var det langt
vigtigere at opleve, at ens forældre var der, når de behøvede dem” (Christensen
2003: 67). Det er således ikke givet, at børn deler forældrenes syn på spørgsmålet
om forældrenes ”manglende tid” i familien.
Jeg har med ovenstående forsøgt at vise, at oplevelsen af manglende tid til familien
har en sammensat natur og ikke kan reduceres til spørgsmålet om mængden af tid.
En nærmere forståelse af baggrunden for forældres oplevelse af tidsnød og tidspres
forudsætter dermed også indsigt i de ”kvalitative” dimensioner af menneskers
tidsoplevelse. Jeg vil i kapitel 5 berøre disse dimensioner – herunder hvorledes IKT
indgår i forældres håndtering af et travlt hverdagsliv.
3.5 Den moderne aftalefamilie
Dette kapitel har vist, at familien ikke er nogen konstant størrelse, og at familielivet
kan anskues fra mange vinkler. Familien her ved begyndelsen af det 21. århundrede
er på mange måder en ganske anden end den, man mødte blot 50 år tidligere. Den
95