Phd-afhandling trykklar pdf

172
telephone plays an important role. The telephone has a function in the unifying
processes because its incorporation into family life facilitates the capacity of the
family to sustain itself as a social entity. (Ibid.: 78)
At skabe og fastholde de nære og betydningsmættede relationer i familien er således
blevet et ”projekt” i sig selv, som fordrer løbende opmærksomhed. Vestbys studie,
som er fra midten af 1990’erne, antyder, at forældrenes brug af fastnettelefonen til at
drage omsorg for børnene kan anskues som en del af forældrenes forsøg på at
genskabe familien som social enhed. Jeg vil senere i afhandlingen, kapitel 10,
uddybe denne side af familiernes brug af kommunikationsteknologier.
Mine egne interview synes på mange måder at bekræfte det billede, Dencik og
Vestby tegner af det moderne familieliv. Således fandt jeg hos forældrene en
udpræget bevidsthed om, i hvilke situationer familiens samhørighed og fællesskab
næredes og kom til udtryk. Især det daglige aftensmåltid og ferierne blev af
forældrene fremhævet som af ganske særlig betydning for familiens fælles liv. Disse
synes således at udgøre de institutioner i familielivet, som om nogen udgør stederne,
hvor nærværet og det uforstyrrede samvær dyrkes.
Jeg har allerede tidligere omtalt feriernes betydning som modpol til hverdagens tid
(se s. 163). Men hvor ferierne udgør korte og afgrænsede perioder, er aftensmåltidet
året rundt en integreret del af familiens fælles liv, og netop på arbejdsdage synes det
at have en unik position som stedet par excellence for oplevelsen af samvær,
nærvær og gensidig opmærksomhed. Det udgør tidspunktet på dagen, hvor børn og
forældre samles om en fælles aktivitet og man hører, hvad de andre har oplevet i
løbet af dagen på arbejdet, i skolen, SFO’en, hos vennerne osv. Aftensmaden udgør,
med Jane Jørgensens ord, ’familiens højdepunkt’, og informanterne fortæller
samstemmende, hvordan de anstrenger sig for, at alle kan deltage i måltidet.
Generaliteten og styrken bag dette udsagn antyder i øvrigt, at det fælles aftensmåltid,
som ideal, er tæt forbundet med den moderne forestilling om ”det gode familieliv”. På
sin vis synes praksissen ”at spise aftensmad sammen” at repræsentere en vigtig
”markør” for, om man kan leve op forestillingen om den gode familie. Dette fremgik
bl.a. af interviewet med Rie Bach, som distancerede sig kraftigt fra familier, hvor man