Phd-afhandling trykklar pdf

Albertes oplevelse af hverdagens tid synes dog også påvirket af hendes kompli-
cerede arbejds- og familiesituation. Dette kommer til udtryk i interviewene, hvor der
under Albertes fortælling ligger en kraftig undertone af frustration og afmagt.
Fortidens valg og beslutninger – og deres konsekvenser for Albertes aktuelle
situation – fylder meget i hendes bevidsthed. I løbet af interviewene vender hun
således gang på gang tilbage til situationen før hun og børnene flyttede på landet,
hvor alting forekom hende meget nemmere og bedre.
Diana Bondesen oplever sig først og fremmest presset i løbet af arbejdsdagen, hvor
der er ’run på’, når børnene får fri fra skole og møder op på fritidshjemmet. Dertil
kommer det dårlige arbejdsklima i form af kollegaernes og lederens mistillid og
kritiske kommentarer (fx omkring Dianas private telefonopkald i arbejdstiden), som
også kan tænkes at bidrage til Dianas oplevelse af arbejdstiden som energi-
krævende. Efter arbejdstid følger indkøb og madlavning, og når aftensmaden er
spist, føler hun sig ’drænet for kræfter’. Kun ved at holde sig i gang – og ikke sætte
sig ned og slappe af – kan hun holde trætheden på afstand og gennemføre aftenens
rutiner med opvask, rengøring, lektielæsning med børnene mv. I lighed med Alberte
Bang, synes den ulige arbejdsdeling i hjemmet at bidrage til Dianas oplevelse af
tidspres i hverdagen.
Mere end noget andet synes det dog at være oplevelsen af hverdagen som
rutinepræget, som præger Diana og Nikolajs erfaring af hverdagens tid.
Rutinepræget giver hverdagen et skær af ”trivialitet”, som familien ”flygter fra” på
deres ferier.
,! . / Tidspres og stress er hverdagserfaringer, som
kendes af alle forældrene præsenteret i afsnit 5.1. Det er imidlertid forskelligt,
hvordan disse oplevelser konkret kommer til udtryk, og hvor meget de ”fylder” i
forældrenes hverdagsliv.
Mht. at løse hverdagens tidskabale, er det især de karriere- og arbejdsorienterede
forældre, som oplever et stort behov for løbende at koordinere og planlægge såvel
deres individuelle tid som familiens fælles tid. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem
165