Phd-afhandling trykklar pdf

planer om at indrette sit gamle arbejdsværelse – ’kvisten’ – til fælles tv-stue. Gert
fortalte, at efter at fjernsynet var blevet flyttet ud af stuen, var der blevet mere ro, og
han blev ikke forstyrret på samme måde som tidligere:
Gert: Jeg synes jeg har fået lidt fred over det – det gik ad helvede til, da vi havde
fjernsynet hernede. Det terroriserede det hele. Nogle skodprogrammer de ser.
Og de skruer alt for højt op, og reklamerne gjalder ud i hele stuen. Jeg var ved at
blive fuldstændig sindssyg af det. (Interview 2, l. 1293-1296)
Historien om fjernsynets bevægelse rundt i huset illustrerer, hvordan Gert forsøger at
finde en balance mellem at have ro til at arbejde hjemme og at være nær børnenes
daglige liv. I den sammenhæng opleves nogle af børnenes aktiviteter som mindre
forstyrrende end andre (eksempelvis fandt Gert det ikke nær så forstyrrende, når
børnene hørte musik i stuerne eller Andreas spillede klaver). Eksemplet viser også,
hvordan det materielle – her i form af hjemmets indretning – indgår aktivt i forsøget
på at etablere den rette grænsedragning mellem arbejde og familieliv.
Afslutningsvis kan det tilføjes, at også et canadisk studie fra midt-1990’erne af
fuldtids-hjemmearbejdende salgsmedarbejdere viste, at hjemmearbejdspladsens
placering havde afgørende betydning for medarbejdernes mulighed for at udføre
deres arbejde uforstyrret af den øvrige familie (Salaff 2002). Flere af deltagerne i
undersøgelsen foretrak således at ”isolere” sig i et egentligt hjemmearbejdskontor
placeret i husets mere ”afsides” kroge, eksempelvis kælderen. Dette betød, at de kun
i begrænset omfang deltog i familiens fælles liv, hvilket understreger, at placeringen
inden for hjemmets sociale geografi har stor betydning for graden af segmentering
eller integrering.
, &" Allerede tidligt i analysen af interviewene fandt jeg det
påfaldende, at hjemmearbejde udført om aftenen og i weekenden ofte antog karakter
af at være en ”blanding” af både arbejde og familieliv. Især hos Patrick og Helen
Hansen, Carsten og Bente Thomsen og Gert Højer møder man en beskrivelse af
hjemmearbejdet som en arbejdsorienteret aktivitet, der kombineres med at være
tilgængelig for børn og eventuel samlever. Når disse informanter arbejder hjemme,
263