Phd-afhandling trykklar pdf

”klassiske” kernefamilies monopol på at definere den ”rigtige” familieform er brudt,
samlivet og det seksuelle forhold mellem mænd og kvinder er – ligesom graviditet og
børnefødsler – frigjort fra dets normative binding til ægteskabet, mænd tager som
aldrig før del i det huslige arbejde og omsorgen for børnene (omend stadigvæk ikke i
det omfang, som mange kvinder sikkert kunne ønske sig), familien er blevet
individets emotionelle base, og forældreskabet har ændret karakter fra at være
formidler af traditionens dyder og normer til at forældrene i stigende grad ser sig selv
i rollen som ”coach” for børnenes personlige (kompetence) udvikling. Det moderne
familieliv – med dets mangetydige udtryk og forskellige former – kan ikke beskrives
med én sætning, endsige sammenfattes i ét begreb.
Ét begreb – ”aftalefamilien” – synes dog at indfange en af de mest centrale tenden-
ser i familiens udvikling siden midten af 1900-tallet. Begrebet benyttes af Per Schultz
Jørgensen som en karakteristik af måden, hvorpå aktiviteter, ansvar og roller
fordeles mellem familiemedlemmerne i den moderne familie (Jørgensen 1999).
Tidligere herskede en komplementær rollefordeling i familien, hvor familiens enkelte
individer (fader, moder, søn og datter) var tildelt bestemte roller. Denne familieform
udfordres i dag af en mere symmetrisk rollefordeling, hvor fordelingen mellem
forældrene af dagligdagens opgaver og roller i højere grad er et anliggende for
diskussion og forhandling. Også mellem generationerne er der opstået en øget
symmetri, idet børnene i stigende omfang anses for ligeværdige parter, som tages
med på råd ved familiens fælles beslutninger. 23
Samtidig med dette påvirkes familiens hverdagsliv af de udenomsfamiliære netværk
og domæner, som familiemedlemmerne hver især deltager i. Organiseringen og
planlægningen af familiens hverdagsliv sker derfor under hensyntagen til og i samspil
med disse ydre arenaer for familiemedlemmernes liv. Koblingen mellem familielivet
23 På ét punkt forekommer asymmetrien mellem børn og voksne dog at være stigende: Børn
synes i dag at have færre huslige ”pligter” og deltager derfor i mindre grad end tidligere i den
praktiske reproduktion af familien.
96