Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Det fremgår af tabel 5.27, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande i de 18 ghettoområder steg med 10 pct.point fra 1994 til 1999 og
med 5 pct.point fra 1999 til 2004. Stigningen er således halveret fra den første
periode til den anden periode. Den samlede stigning i de 18 ghettoområder
under ét fra 1994 til 2004 er på 15 pct.point, mod en stigning på kun 4 pct.point
i de 13 kommuner. Den absolutte stigning i ghettoområderne er således væsentligt
større end i kommunerne.
Der er meget store forskelle på udviklingen i de enkelte ghettoområder. Der har
således over de 10 år været en stigning i andelen af indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande på mere end 20 pct.point i Lundtoftegade, Tingbjerg,
Vollsmose, Stengårdsvej og Bispehaven, mens stigningen har været mere
moderat i andre områder. I enkelte områder er andelen faldet en smule. Det skal
dog i den forbindelse understreges, at pct.erne for 1994 er behæftet med nogen
usikkerhed, idet de som nævnt ovenfor er beregnet på grundlag af data for antallet
af statsborgere fra de pågældende lande.
5.14. Sammenfatning
Der er over en årrække sket en stigende social og etnisk opdeling af det danske
samfund, som særligt har medført en koncentration af ressourcesvage personer
med sociale problemer og personer med anden etnisk baggrund end dansk i den
almene sektor.
I 1970 havde den almene sektor en beboersammensætning, der med hensyn til
beboernes arbejdsmarkedstilknytning svarede til de øvrige sektorer på boligmarkedet.
Dette mønster er siden ændret markant. I perioden 1970-2000 er
andelen af husstande uden for arbejdsmarkedet således steget fra 20 pct. i 1970
til 51 pct. i 2000. Andelen i privat udlejningsbyggeri er steget fra 28 pct. til 41
pct., mens andelen i ejerboliger er steget fra 18 pct. til 21 pct. Det er således
den almene sektor, der i særlig grad har opsuget den generelle stigning i andelen
af husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er en betydelig spredning i afdelingernes andele af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning.
Andelen af beboerne, der er uden for arbejdsmarkedet,
(ekskl. efterlønsmodtagere og folkepensionister) varierer således fra 13 pct. i
den tiendedel, der har den laveste andel, til 54 pct. i den tiendedel, der har den
højeste andel.
144
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID