Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

More documents

Recommendations

Info

voksne befolkning med 41.800 personer og udgør i 2040 4.413.600 personer, jf. figur 8.1. Figur 8.2 viser, hvordan ændringer i den potentielle boligefterspørgsel blandt aldersgrupperne de unge (18-29 år), de midaldrende (30-64 år), de unge ældre (65-79 år) og de ældre (80+ år) over perioden 2005 til 2040 bidrager til den samlede stigning i den potentielle boligefterspørgsel. Den samlede stigning i PBE på 212.600 boliger frem til 2040 kan forklares af en stigning i den potentielle boligefterspørgsel blandt de unge ældre (65-79 år) på 232.700 boliger og de ældre (80+ år) på 194.400 boliger som delvis modsvares af et fald i PBE for de midaldrende (30-64 år) på 217.900 boliger. Ændringen i den potentielle boligefterspørgsel blandt de unge (18-29 år) bidrager minimalt til den samlede stigning i PBE med en stigning på 3.500 boliger frem til 2040. Den potentielle boligefterspørgsel for de unge bidrager dog tidligere i perioden mere markant til den samlede stigning i PBE. Bidraget er størst i 2021, hvor de unge efterspørger 63.900 boliger flere end i 2005. Opgjort i procent stiger den potentielle boligefterspørgsel for de unge ældre (65-79 år) og de ældre (80+ år) markant over perioden med henholdsvis 57 og 102 pct. frem til 2040. For de midaldrende (30-64 år) falder den over samme periode med 13 pct., mens den for de unge (18-29 år) er på nogenlunde samme niveau i 2040 som i 2005. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 257
Figur 8.2. Ændringen i PBE 2005-2040 fordelt på aldersgrupper, udvalgte år Antal boliger 258 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 -100.000 -200.000 -300.000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 18-29 år 30-64 år 65-79 år 80+ år Alle Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriets beregninger Ændringer af den potentielle boligefterspørgsel for de enkelte aldersgrupper afspejler væsentligst udviklingen i antallet af personer i aldersgrupperne og endvidere udviklingen i aldersfordelingen i de enkelte aldersgrupper. Tabel 8.1 viser udviklingen i den voksne befolkning fra 2005 til 2040 fordelt på aldersgrupperne de unge (18-29 år), de midaldrende (30-64 år), de unge ældre (65-79 år) og de ældre (80+ år). Af tabellen ses, at antallet af unge (18-29 år) er nogenlunde konstant fra 2005 til 2040. Antallet af midaldrende (30-64 år) falder over perioden med 352.100 personer eller 13 pct. til 2.285.800 personer i 2005. Både antallet af unge ældre (65-79 år) og specielt af ældre (80+ år) stiger markant i perioden. Antallet af unge ældre stiger fra 591.600 personer i 2005 til 924.900 personer i 2040, svarende til en stigning på 333.300 personer eller 56 pct. Antallet af ældre (80+ år) stiger svagt i begyndelsen af perioden, hvorefter antallet stiger mere kraftigt til 440.800 personer i 2040. Over hele perioden fra 2005 til 2040 fordobles antallet af ældre (80+ år).
Page 1 and 2:
o l i g Den almene boligsektors fre
Page 3 and 4:
Titel: Den almene boligsektors frem
Page 5 and 6:
4 5.12. Variationerne i beboersamme
Page 7 and 8:
Kapitel 14. Styring af det almene b
Page 9 and 10:
Analysearbejdet vil blandt andet sk
Page 12 and 13:
Kapitel 2. Sammenfatning 2.1. Indle
Page 14 and 15:
• at der i passende omfang opfør
Page 16 and 17:
Geografisk er sektoren kraftigt ove
Page 18 and 19:
den tiendedel af afdelinger, der ha
Page 20 and 21:
må tage højde for geografiske for
Page 22 and 23:
Den faldende efterspørgsel efter a
Page 24 and 25:
I perioden fra 1970 er der - uanset
Page 26 and 27:
Landsbyggefondens udgifter overstig
Page 28 and 29:
Den skæve fordeling er et resultat
Page 30 and 31:
ger på 3,0 mia. kr. (scenario A),
Page 32 and 33:
På den baggrund findes det væsent
Page 34 and 35:
Siden indekslånereformen i 1982, h
Page 36 and 37:
2.5.2. Huslejestruktur og finansier
Page 38 and 39:
Modellerne fastlægger prisen for e
Page 40 and 41:
dækkes af fondsfinansiering, herun
Page 42 and 43:
Selskabernes boligsociale forpligte
Page 44 and 45:
Det statslige organ The Housing Cor
Page 46 and 47:
2.6.2. Styring af den almene sektor
Page 48 and 49:
2.6.3. Ændrede styreformer Med hen
Page 50 and 51:
Model 3. Den mål- og aftalestyrede
Page 52 and 53:
3. Gennemskuelig og objektiv udlejn
Page 54 and 55:
Kapitel 3. Den almene sektors form
Page 56 and 57:
som man netop har villet undgå bla
Page 58 and 59:
Som det ses, har der siden 1940’e
Page 60 and 61:
I kraft af anvisningsretten er den
Page 62:
Arbejdstagere, som flytter til en a
Page 65 and 66:
Tabel 4.1. Den almene sektor primo
Page 67 and 68:
Knap halvdelen af boligorganisation
Page 69 and 70:
Tabel 4.5. Boligbestanden fordelt p
Page 71 and 72:
Figur 4.3. Antal almene boliger for
Page 73 and 74:
Figur 4.5. Andelen af almene bolige
Page 75 and 76:
Figur 4.6. Boligbestanden fordelt p
Page 77 and 78:
Boks 4.1. Opgørelse af huslejerne
Page 79 and 80:
nemsnit på 555 kr. pr. m²). Husle
Page 81 and 82:
4.3.4. Huslejen og geografisk belig
Page 83 and 84:
Tabel 4.10. Gennemsnitlig husleje f
Page 85 and 86:
Figur 4.11. Huslejeprofilen for pri
Page 87 and 88:
Figur 4.13. Gennemsnitlige driftsud
Page 89 and 90:
på dette er, at de almene boliger
Page 91 and 92:
Bilag 4.1. Datagrundlag og metode D
Page 93 and 94:
Grundlaget for huslejeundersøgelse
Page 95 and 96:
Bilag 4.2. Fordeling af almene boli
Page 97 and 98:
Nye kommune numre 96 Nye kommuner F
Page 99 and 100:
Gamle kommune numre 98 Gamle kommun
Page 101 and 102:
Gamle kommune numre Gamle kommuner
Page 103 and 104:
Gamle kommune numre Gamle kommuner
Page 105 and 106:
Bilag 4.3. Huslejefastsættelsen i
Page 108 and 109:
Kapitel 5. Beboersammensætningen i
Page 110 and 111:
Tabel 5.2. Husstande og beboere i a
Page 112 and 113:
Tabel 5.5. Fordelingen af husstands
Page 114 and 115:
5.6. Etnisk sammensætning af beboe
Page 116 and 117:
Tabel 5.10. Indvandrere og efterkom
Page 118 and 119:
Tabel 5.12. Andelen af indvandrere
Page 120 and 121:
Boks 5.1. Arbejdsstyrken og beboere
Page 122 and 123:
Fra 1970 til 2000 er andelen af hus
Page 124 and 125:
Boks 5.2. Indkomstdefinitioner Brut
Page 126 and 127:
Figur 5.3. Fordelingen af familiern
Page 128 and 129:
Godt 30 pct. af beboerne i almene b
Page 130 and 131:
nes etniske oprindelse. Beboere ude
Page 132 and 133:
Figur 5.5. Andel indvandrere og eft
Page 134 and 135:
Den gennemsnitlige andel af indvand
Page 136 and 137:
Tabel 5.19. Andel beboere uden for
Page 138 and 139:
Reglerne anvender udelukkende socia
Page 140 and 141:
teret med 3 store ghettoområder i
Page 142 and 143:
Tabel 5.25. Antal almene boliger i
Page 144 and 145:
dene og Bispehaven. I Mjølnerparke
Page 146 and 147:
I 2004 er næsten 2 /3 af de i alt
Page 148 and 149:
Bilag 5.1 Bilagstabel 5.a. Fordelin
Page 150 and 151:
Kapitel 6. Den almene sektors konku
Page 152 and 153:
• En gruppe (1), som af økonomis
Page 154 and 155:
komst, rente og boligpriser, jf. af
Page 156 and 157:
faldende efterspørgsel fører til
Page 158 and 159:
Individuel boligstøtte påvirker e
Page 160 and 161:
nomiske Råd (2001) og Velfærdskom
Page 162 and 163:
For lejeboliger er usikkerheden pri
Page 164 and 165:
Figur 6.6 viser udviklingen i antal
Page 166 and 167:
Tabel 6.1. Fordelingen af ledige al
Page 168 and 169:
Figuren viser, at den aktuelle boli
Page 170 and 171:
Tabel 6.2. Egentlige boliger fordel
Page 172 and 173:
Figur 6.10. De 30 kommuner med fles
Page 174 and 175:
samme område i perioden 2002-2005,
Page 176 and 177:
Tabel 6.5. Husleje og huslejestigni
Page 178 and 179:
den. Det stigende huslejeniveau for
Page 180 and 181:
Figur 6.14. Udviklingen i anskaffel
Page 182 and 183:
6.6. Priser på ejerboliger I det f
Page 184 and 185:
Tabel 6.7. Gennemsnitlig årlig sti
Page 186 and 187:
2006) 10 , tegner et tilsvarende bi
Page 188 and 189:
6.6.3. Geografisk spredning i ejerb
Page 190 and 191:
De markante geografiske prisforskel
Page 192 and 193:
liehuse allerede fra midten af 1990
Page 194 and 195:
Figur 6.21. Forholdet mellem kontan
Page 196 and 197:
Det fremgår, at huslejeprofilen i
Page 198 and 199:
et. Imidlertid skal man være varso
Page 200 and 201:
Nedenstående beregninger tager hen
Page 202 and 203:
Beregningerne foretages under forud
Page 204 and 205:
Det antages, at de løbende udgifte
Page 206 and 207:
Figur 6.23 viser udviklingen i de
Page 208 and 209: Endvidere ses, at nettoboligudgifte
Page 210 and 211: henholdsvis minus et pct.point. Det
Page 212 and 213: Tabel 6.16. Gennemsnitlige årlige
Page 214 and 215: Opgørelsen giver et billede af en
Page 216 and 217: kapitalgevinster i forbindelse med
Page 218 and 219: 1960’erne, og at sådanne byggeri
Page 220 and 221: Kapitel 7. Sektorens indtægter og
Page 222 and 223: G-indskud blev indført i 1975 for
Page 224 and 225: se med hjemfaldsordningen, støtte
Page 226 and 227: Figur 7.2. Beboerbetaling og overf
Page 228 and 229: Tabel 7.1. Landsdispositionsfondens
Page 230 and 231: de og nå op på et niveau på knap
Page 232 and 233: Landsbyggefondens fremtidige råder
Page 234 and 235: 7.3. Boligorganisationernes egne mi
Page 236 and 237: Boks 7.2. Dispositionsfondens anven
Page 238 and 239: gende oplysninger er der kun i mege
Page 240 and 241: sationer, som har den mindste saldo
Page 242 and 243: Figur 7.9. De almene boligorganisat
Page 244 and 245: Figur 7.10. De almene boligorganisa
Page 246 and 247: gerne, hvor indtægterne udgør det
Page 248 and 249: Figur 7.14. Antal boliger i almene
Page 250 and 251: Endelig kunne boligorganisationerne
Page 252: finansieret med nominallån med ren
Page 255 and 256: Det fremtidige behov for nybyggeri
Page 257: 8.3. Den fremtidige potentielle bol
Page 261 and 262: vejs. Andelen af ældre (80+ år) e
Page 263 and 264: Tabel 8.2. Udviklingen i PBE 2005-2
Page 265 and 266: landsgennemsnittet (svarende til 6
Page 267 and 268: på 18 år og derover er som alders
Page 269 and 270: for disse aldersgrupper synes det m
Page 271 and 272: Det afgørende for den fremtidige u
Page 273 and 274: Nettoindvandring Det er ved fremskr
Page 275 and 276: aggrund af aldersfordelingen i 2005
Page 277 and 278: Boligdækningsgraderne under 100 pc
Page 279 and 280: side får par således bedre råd t
Page 281 and 282: eller ombygget i årene frem til 20
Page 283 and 284: perioden fra 2005 frem til 2026, hv
Page 285 and 286: Den lavere dækningsgrad i de to st
Page 287 and 288: Den samlede boligbestand udgør i 2
Page 289 and 290: Tabel 8.10. Behovet for nybyggeri a
Page 291 and 292: er faktorer, der vil have betydning
Page 293 and 294: vendt steget fra at udgøre 14 pct.
Page 295 and 296: gennemgribende forbedringer og efte
Page 297 and 298: 8.7.2. Ældreboliger I 2005 var der
Page 299 and 300: om markante stigninger. Den størst
Page 301 and 302: vet imidlertid hurtigt igen frem ti
Page 303 and 304: Finansministeriets (2004) 21 beregn
Page 305 and 306: pct. blandt de 81-årige og derover
Page 307 and 308: frem til 2007, hvor det stiger til
Page 309 and 310:
let i 2005, vil det betyde, at der
Page 311 and 312:
En ændring i unges gennemsnitlige
Page 313 and 314:
ning for de enlige. Mens den potent
Page 315 and 316:
uændret, idet der forudsættes en
Page 317 and 318:
ende, hvilket trækker i retning af
Page 320 and 321:
Kapitel 9. Det fremtidige behov for
Page 322 and 323:
En sammenhængende social og foreby
Page 324 and 325:
• Forbedrings- og opretningsarbej
Page 326 and 327:
vil være urimeligt at pålægge se
Page 328 and 329:
lingen i nettoprisindekset. I 2004
Page 330 and 331:
Landsbyggefonden og skal normalt ud
Page 332 and 333:
Byudvalget og omprioritering 1996 I
Page 334 and 335:
terne er afsluttet, dog således at
Page 336 and 337:
malt kunne finansiere denne type ar
Page 338 and 339:
Samlet omfang af renovering i perio
Page 340 and 341:
situation svarer støtten til moder
Page 342 and 343:
1960’erne og 1970’erne, blevet
Page 344 and 345:
• Elevator. I nybyggeri med to el
Page 346 and 347:
antallet af boliger med god tilgæn
Page 348 and 349:
Antages det, at bestanden af almene
Page 350 and 351:
I tabel 9.11 belyses investeringsom
Page 352 and 353:
konstateret i 1970’er-byggeriet i
Page 354 and 355:
som følge af relativt lavt husleje
Page 356 and 357:
aktuelle investeringsomfang at ligg
Page 358 and 359:
deudbedring, dels om arbejder, der
Page 360 and 361:
ne områder. Det skal understreges,
Page 362 and 363:
søgte projekter er vurderet støtt
Page 364 and 365:
ække byggeskadeudbedring, men ogs
Page 366 and 367:
Behovet for basal fysisk opretning
Page 368 and 369:
narier, der afspejler forskellige a
Page 370 and 371:
Det må ligesom i den gældende ord
Page 372 and 373:
Kapitel 10. Scenarier for den fremt
Page 374 and 375:
yggeri: I scenario 3 er det forudsa
Page 376 and 377:
Tabel 10.2. Konsekvenserne af en æ
Page 378 and 379:
Scenario 1. De nuværende forpligte
Page 380 and 381:
Scenario 2. ”Uændret politik”-
Page 382 and 383:
Scenario 3. Fuld LBF-finansiering a
Page 384 and 385:
Scenario 4. Økonomisk balance, res
Page 386 and 387:
Scenario 5. Økonomisk balance, res
Page 388 and 389:
Scenario 6. Øget LBF-fondsandel, b
Page 390 and 391:
Scenario 7. Øget LBF-fondsandel, r
Page 392 and 393:
Scenario 8. Øget LBF-fondsandel, b
Page 394 and 395:
Scenario 9. Øget LBF-fondsandel, r
Page 396 and 397:
Scenario 10. Ingen nybyggerifinansi
Page 398:
og samtidig kunne yde støtte til e
Page 401 and 402:
den), og dels gennem ”ikke-ørem
Page 403 and 404:
Tabel 11.1. Oversigt over finansier
Page 405 and 406:
Tabel 11.2. Forskelle i centrale ka
Page 407 and 408:
Tabel 11.3. Udbetalinger af statsli
Page 409 and 410:
ten), og at rentetilskuddet over en
Page 411 and 412:
Tabel 11.4. Finansieringsstøttens
Page 413 and 414:
Støtten til IS35-lån, som finansi
Page 415 and 416:
Reformen indebar, at beboerbetaling
Page 417 and 418:
Figur 11.3. Beboerbetaling, ydelses
Page 419 and 420:
11.5.2. Brutto- og nettostøtte til
Page 421 and 422:
Diskonteringsrentens størrelse har
Page 423 and 424:
Den absolutte størrelse af indbeta
Page 425 and 426:
Tabel 11.10. Nybyggerifondens andel
Page 427 and 428:
Det fremgår ligeledes, at nettost
Page 429 and 430:
Som det fremgår af afsnit 4.3.5 be
Page 431 and 432:
Af kapitel 6 fremgår det, at siden
Page 433 and 434:
432 forskellige årgange byggeri. I
Page 435 and 436:
Tabel 12.1. Udgifter for almene bol
Page 437 and 438:
siges at have indflydelse på. Her
Page 439 and 440:
tolejen ved en ændret husleje. Det
Page 441 and 442:
Reduktionen i den effektive sats vi
Page 443 and 444:
Hvis det som nævnt ovenfor af hens
Page 445 and 446:
444 som følge af en eventuelt hurt
Page 447 and 448:
12.7.1. Boligorganisationerne får
Page 449 and 450:
Hvis der ønskes en større målret
Page 451 and 452:
som adgang til elevator, garageplad
Page 453 and 454:
Boligforliget satte sig for at fast
Page 455 and 456:
Sammenligningslejen blev fastsat me
Page 457 and 458:
På den baggrund kan en metode til
Page 459 and 460:
Boks 12.1. SKAT’s vurderingsmodel
Page 461 and 462:
Som det ses, udgør det generelle n
Page 463 and 464:
Omvendt må den del af lejen, som d
Page 465 and 466:
Figur 12.4. Sammenligning mellem de
Page 467 and 468:
istøtte som imidlertid i et vist o
Page 469 and 470:
ændre huslejestrukturen i den alme
Page 471 and 472:
forhold til vurderingspriserne og d
Page 473 and 474:
Hvis der ønskes en større målret
Page 475 and 476:
13.2. Holland 33 13.2.1. Det hollan
Page 477 and 478:
20 år har selskaberne gennemgået
Page 479 and 480:
Tabel 13.3. Geografiske forskelle i
Page 481 and 482:
subsidier til sektoren, et forhold
Page 483 and 484:
form af engangsbeløb og rentefri l
Page 485 and 486:
grænsen dækkes af gradueret bolig
Page 487 and 488:
i 1994 udgjorde knap 22 mia. kr. 36
Page 489 and 490:
frem til 2010. Aftalen udstikker en
Page 491 and 492:
Generelt er der stor efterspørgsel
Page 493 and 494:
vigtigt at prioritere renovering og
Page 495 and 496:
vet, idet den eneste styringsmuligh
Page 497 and 498:
deres oprindelige lokale udgangspun
Page 499 and 500:
13.3. England 13.3.1. Det engelske
Page 501 and 502:
HA styres af bestyrelser, hvis medl
Page 503 and 504:
Ejerformer Housing Associations byg
Page 505 and 506:
vurderingen af selskaberne bliver t
Page 507 and 508:
Regulering af udlejning Med hensyn
Page 509 and 510:
at boligorganisationerne har et inc
Page 511 and 512:
510 • Prisen fastsættes på bagg
Page 513 and 514:
steringerne i den private udlejning
Page 515 and 516:
sikrere og grønnere områder. Der
Page 517 and 518:
mere forretnings- og markedsoriente
Page 519 and 520:
deringer af alle selskaber, hvor de
Page 521 and 522:
Den almennyttige sektor udgør ca.
Page 523 and 524:
For at kunne sammenligne boligerne
Page 525 and 526:
13.4.3. Den almennyttige sektor - h
Page 527 and 528:
onsrenten fastsættes for den enkel
Page 529 and 530:
kommunale aktieselskaber. Eksempelv
Page 531 and 532:
i kommuner, hvor der blev rapporter
Page 533 and 534:
Svenskerne har haft en række ubala
Page 535 and 536:
Staten fastsætter de overordnede r
Page 537 and 538:
stand og eventuelle modernisering m
Page 539 and 540:
Boligorganisationerne kan være org
Page 541 and 542:
I et vist omfang er udøvelsen af b
Page 543 and 544:
Reglerne kan i konkrete tilfælde b
Page 545 and 546:
På den anden side indebærer frav
Page 547 and 548:
546 • at det kan etableres famili
Page 549 and 550:
For så vidt angår valg af driftsh
Page 551 and 552:
Et andet eksempel er udgiften til h
Page 553 and 554:
552 telisten har ældre i et vist o
Page 555 and 556:
For familieboligerne er der tale om
Page 557 and 558:
ing af ansøgningerne. Fonden har d
Page 559 and 560:
558 tekniske tilsyn karakter af gen
Page 561 and 562:
560 misk solidaritet afdelingerne i
Page 563 and 564:
Mål- og rammestyring er kendetegne
Page 565 and 566:
Model 1. Den regelstyrede almene se
Page 567 and 568:
Der er på den baggrund opstillet e
Page 569 and 570:
I det følgende er overvejelserne o
Page 571 and 572:
570 6. Beboerne skal inddrages i dr
Page 573 and 574:
Som hidtil vil der blive tale om, a
Page 575 and 576:
574 hvilket giver et større behov
Page 577 and 578:
virke, vil det formentlig af hensyn
Page 579 and 580:
sker en omdannelse af boliger til l
Page 581 and 582:
Det løser imidlertid ikke alle pro
Page 583 and 584:
Alt i alt vil de enkelte boligorgan
Page 585 and 586:
584 mulighed for selv at finde ud a
Page 587 and 588:
systemer og procedurer, som kan sik
Page 589 and 590:
er, jf. afsnit 15.2, behov for at o
Page 591 and 592:
aftale, hvilke grupper der er særl
Page 593 and 594:
Anvendelse af egenkapitalen Som det
Page 595 and 596:
ligsociale og øvrige samfundsmæss
Page 597 and 598:
596 Model 2 forudsætter altså, at
show all

Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?