Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

vet imidlertid hurtigt igen frem til 2027, hvor det topper med godt 6.000 boliger.
Herefter falder det årlige behov frem til 2040.
Ældreboligernes dækningsgrad (opgjort som ældreboligernes andel af de ældre
på 80 eller derover) varierer ligesom den samlede boligdækningsgrad over tid. I
1987 var ældreboligdækningsgraden på landsplan således 34 pct., mens den i
1990 og 2000 var henholdsvis 31 pct. og 33 pct., og 33 pct. i 2005.
Regeringens plejeboliggaranti garanterer borgere, der er visiteret til en plejebolig,
at ventetiden fra de visiteres og optages på en venteliste til de tilbydes en
plads maksimalt må være 2 måneder. Garantien er udtryk for, at regeringen har
fundet, at ventetiden for plejeboliger har været for lang i visse kommuner. Plejeboliggarantien
betyder på kort sigt, at der i nogle kommuner er behov for
flere plejeboliger frem til 2009.
Den gennemsnitlige levealder forventes at stige frem til 2040. Ekstra leveår
øger antallet af ældre. Det er der taget højde for i befolkningsfremskrivningen.
Befolkningsfremskrivningen siger imidlertid ikke noget om, hvordan helbredstilstanden
for et givet alderstrin udvikler sig over tid. Det er klart, at udviklingen
i de ældres helbredstilstand har betydning for det fremtidige behov for
ældre- og plejeboliger.
Der er undersøgelser, der konkluderer, at med en stigende levealder forbedres
de ældres helbredstilstand på en sådan måde, at deres helbred forbliver godt i
en længere periode, og perioden, hvor de har en dårlig helbredstilstand, mindskes
19 . For nærværende opgørelse af behovet for ældreboliger betyder en sådan
konklusion, at de ældre i 2040 flytter til en ældrebolig i en senere alder og, at
de vil bo i ældreboligen i kortere tid sammenlignet med i 2005. Behovet for
ældreboliger vil dermed blive lavere. Konklusionen afhænger imidlertid af,
hvordan helbredstilstanden måles: Andre mål for helbredstilstanden giver det
modsatte resultat.
Helbredstilstanden kan f.eks. opgøres ved hjælp af mål for funktionsevne eller
sygdomstilstand, og den generelle helbredstilstand kan vurderes ud fra en kombination
af disse mål. Måles helbredstilstand ud fra funktionsevne, stiger den
forventede levetid uden funktionsindskrænkning, mens den forventede levetid
med funktionsindskrænkning falder, når levetiden stiger. Måles helbredstil-
19 Henrik Brønnum-Hansen (2005):”Health Expectancy in Denmark, 1987-2000”,
European Journal of Public Health, Vol. 15, No. 1.
300
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID