Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

13.2.4. Aktuelle udfordringer
Indledning
Udviklingen på det hollandske boligmarked og i den sociale lejeboligsektor
betyder, at de sociale boligselskabers rolle er til politisk debat i Holland i disse
år. De sociale boligselskaber kritiseres for at bygge for få billige boliger til
lavindkomstgruppen, i en situation, hvor der er begyndende boligmangel, og
for i stadig højere grad at opføre sig som private udlejere, der tænker mere på
indtjening end på sociale hensyn, en kritik der bidrager til at forværre sektorens
omdømme i befolkningen. Efter at boligselskaberne har fået mulighed for at
investere på egen hånd, er deres sociale og politiske støttebase svundet ind. Der
er en voksende skepsis i befolkningen over for de sociale boligselskaber, og
beboerne opfatter ikke længere boligorganisationerne som ”deres” (de Kam
2005, s. 17).
Styrker og svagheder
Hollandske iagttagere af sektoren fremhæver, at styrken i den hollandske model
er den entreprenante adfærd i boligorganisationerne, hvor organisatoriske
ressourcer og økonomisk kapital mobiliseres med henblik på at varetage sociale
hensyn.
Svaghederne ligger i den svage lokale forankring, i brugernes manglende indflydelse
på organisationsniveau, i utilstrækkelig evaluering af den sociale målopfyldelse
og effektivitets bench-marking, og i den tøvende holdning til intern
omfordeling i sektoren (de Kam 2005, s. 27). Der er endvidere peget på, at der
kan gøres meget for at øge de sociale boligselskabers effektivitet (VROM
2001, s. 45).
Fordi der bor mange relativt velstillede lejere i den sociale boligsektor, er den
sociale segregering i de sociale lejeboliger historisk set begrænset, et forhold
som dog er under forandring i takt med en begyndende tendens til residualisering
(van Kempen & Priemus 2002). I takt med udviklingen på det hollandske
ejerboligmarked, og et politisk pres på salg af lejeboliger i den dyreste ende, er
der sket en voksende indkomstmæssig segregering igennem de sidste 10 år. Det
er således blevet fremhævet, at mange beboere havner i en fattigdomsfælde,
fordi den individuelle boligstøtte går ned, når indkomsten stiger, og at mange
dårligt stillede beboere ikke har adgang til en rimelig boligkarriere (van Genugten,
Lejerforeningen Woonbond 2006).
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 489