Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

grænsen dækkes af gradueret boligstøtte (henholdsvis 100 pct., 75 pct. og 50
pct. subsidiering afhængigt af huslejeniveau og husstandens sammensætning).
I 2000 var der ca. 1 million lejere som modtog boligstøtte. Hver tredje lejer i
den sociale boligsektor modtager en støtte, der svarer til ca. 40 pct. af den gennemsnitlige
husleje, således at lejerne selv betaler 60 pct. I 2002 var 1,9 mia. € €
øremærkede til generelle boligsubsidier til den sociale og private lejesektor,
heraf gik 1,5 mia. €€ til boligstøtte (Boelhouwer 2005, s. 371).
Udlejning
Som hovedregel blander kommunerne sig ikke i selskabernes specifikke udlejning.
Den enkelte kommune skal formulere en udlejningspolitik, der eksempelvis
beskriver sammenhængen mellem husleje og husstandsindkomst, og hvordan
ældreboliger allokeres. Lejere kan ikke sættes ud af lejlighederne, hvis
deres husstandsindkomst stiger. Ofte samarbejder boligselskaber og kommuner
om at fastlægge anvisningskriterier, hvor ansøgeren får fortrinsret baseret på en
egnethedsvurdering. Selskaberne laver årlige opgørelser over udlejningen med
hensyn til lejernes indkomster, husstandenes sammensætning mm. Opgørelserne
indgår i selskabernes årlige resultatkontrakter. Generelt gælder det, at billige
lejligheder skal anvises til lavindkomsthusstande. Lokale aftaler om allokering
skal godkendes på provinsniveau.
For at få mere gennemsigtighed i udlejningen af sociale boliger, har man i Delft
udviklet en annoncebaseret udlejningsmodel. Modellen indebærer, at ledige
lejemål sammen med udlejningskriterierne annonceres offentligt i medierne, og
ansøgerne sorteres efter åbne og objektive kriterier såsom anciennitet, indkomstforhold
og familiesituation. I nogle tilfælde ophæves ansøgningskriterierne
helt.
I Rotterdam er der, på baggrund af en lov vedtaget i det hollandske parlament,
indført en boliganvisningspolitik, der bemyndiger kommunen til at nægte boligsøgere
med en lav indtægt adgang til bestemte kvarterer i byen. Når boligsøgerne
afvises, får de ikke automatisk fortrinsret til en social bolig beliggende i
en anden lokalitet.
Salg
Udbredelsen af privat ejerskab til sin bolig er et højt prioriteret boligpolitisk
mål i Holland. Lov om fremme af ejerboliger fra 2001 opstillede en målsætning
om salg af 500.000 sociale boliger frem til år 2010, svarende til et salg på
50.000 boliger årligt. Realiseres denne målsætning, vil den sociale boligsektor
484
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID