Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

deudbedring, dels om arbejder, der sigter på at tilpasse udbuddet af lejligheder
til efterspørgslen, især lejlighedssammenlægninger. Dels kan der være tale om
arbejder, som i høj grad er udtryk for samfundets ønsker – snarere end den
enkelte nuværende lejers – som f.eks. elevatorbetjening og miljømæssige investeringer.
Den aktuelle leje. En del, primært ældre og centralt beliggende afdelinger, må
antages at kunne bære forholdsvis store lejeforhøjelser, mens der i andre, primært
de problemramte bebyggelser fra omkring 1970, stort set uanset forbedringernes
art, vil være et meget begrænset råderum for lejeforhøjelser.
Den fremtidige leje. De generelle velstandsstigninger bør kunne føre til huslejestigninger,
såfremt de kvalitetsforbedringer, der forventes at ske i den almene
sektor, i øvrigt modsvarer fremtidens boligefterspørgsel. Dette forudsætter dog,
at beboersammensætningen i den almene sektor ikke forskubbes yderligere i
retning af grupper med lav indkomst.
De decentrale fondsmidler. Såvel de nuværende dispositionsfondsmidler som
de fremtidige indbetalinger vil være meget ujævnt fordelt, jf. kapitel 7.
Variationen i de enkelte afdelingers situation, mængden af forskellige investeringstyper,
betydningen af velstandsudviklingen og den deraf følgende boligefterspørgsel
betyder alt i alt, at usikkerheden omkring det fremtidige renoverings-
og moderniseringsomfang er stor. Det betyder endvidere, at det er uhyre
vanskeligt at vurdere det samlede finansieringsbehov og videre, hvordan finansieringen
kan sammensættes på de forskellige mulige kilder, dvs. øget beboerbetaling
(enten i form af øgede huslejer eller som bidrag i forbindelse med forøget
råderet), lokale og centrale fondsmidler mv.
Samlet set forekommer der at være behov for fremover at øge den samlede
investeringsaktivitet betydeligt i forhold til det nuværende niveau med henblik
på generelt at øge den almene sektors konkurrenceevne. En forøgelse vil i nogen
udstrækning kunne finansieres af beboerne via husleje og råderet og vil
endvidere i nogen udstrækning kunne finansieres af lokale fondsmidler. Der vil
imidlertid også være behov for en omfattende central støtte. Dette gælder ikke
mindst, hvis der skal ske et mærkbart løft på ”tunge” områder som lejlighedssammenlægninger
og tilgængelighedsforanstaltninger.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 357