Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Den økonomiske balance er her målt ud fra det, det koster at bo i boligen i en
given periode. I denne opgørelse ses dels på,
198
• boligudgiften: hvilke løbende udgifter er forbundet med boligen, og
• boligomkostningen: hvor meget koster det i gennemsnit pr. år at bo i
boligen?
I opgørelsen af boligomkostningerne indgår – udover boligudgifterne – også
eventuelle kapitalgevinster og -tab. En ejer eller en andelshaver kan således på
salgstidspunktet have opnået en friværdi, der realiseres ved salget, og som reducerer
de gennemsnitlige årlige omkostninger. Herved bliver det muligt indirekte
at belyse betydningen af forventninger til prisudviklingen.
Formålet er at vise, hvad det vil koste for en person at bo i en ejerbolig, en andelsbolig,
en privat udlejningsbolig og en almen familiebolig til samme anskaffelsespris
(1,250 mio. kr.) og samme størrelse (85 m²). Der er tale om beregningstekniske
antagelser, som indebærer, at der i dette afsnit ses bort fra geografiske
variationer i anskaffelsespriserne, herunder at prisen på en ejerbolig –
afhængig af den lokale efterspørgselssituation – nogle steder godt kan være
højere og andre steder lavere end på en tilsvarende nybygget almen bolig.
I afsnit 6.8.2 beskrives de metodiske overvejelser, herunder hvilke antagelser
der ligger til grund for opgørelsen. I afsnit 6.8.3 beskrives resultaterne af opgørelsen
af boligudgiften for de fire boligtyper, mens opgørelsen af boligomkostningerne
beskrives i afsnit 6.8.4.
6.8.2. Økonomisk balance mellem ejerformer – forudsætninger
For at kunne sammenligne de løbende udgifter og omkostningerne mellem de
enkelte boligformer gøres en række antagelser med hensyn til kapitaludgifter,
udgifter til drift og vedligeholdelse og generelle forudsætninger.
Af hensyn til sammenligneligheden mellem boligtyperne forudsættes, at renten
er konstant i hele perioden. Hermed ses der bort fra boligejerens mulighed for
at konvertere fastforrentede lån som følge af eventuelle rentefald og derigennem
at opnå en lavere boligudgift. Lejerne kan under ingen omstændigheder
opnå konverteringsgevinster, idet eventuelle konverteringsgevinster tilfalder
udlejeren for så vidt angår de private udlejningsboliger og staten for så vidt
angår de almene boliger.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID