Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Mål- og rammestyring er kendetegnet ved at hente inspiration i styringen af
privat virksomhed, men på den offentlige sektors præmisser. I sin rene form
består mål- og rammestyring som udgangspunkt i, at opstilling af budgetrammer
bliver kombineret med opstilling af politiske mål samt en dialog mellem
parterne om opnåelse af målene. Heri indgår også, at der i mindre grad end i
den traditionelle regelstyring foregår en detaljeret styring i form af godkendelser,
forbud, forskrifter mv.
Som udgangspunkt er en detaljeret, regelbaseret regulering af den almene sektor
egnet til at sikre objektivitet, ensartethed og faste standarder for løsningen
af boligsociale opgaver, men indebærer omvendt en ret begrænset frihed for
kommuner og boligorganisationer til at udvikle nye og bedre måder at opnå de
overordnede mål på. Omvendt indebærer en mindre regelbaseret styring, at der
vil være større plads for det lokale initiativ, men samtidig større forskelle på
forholdene det ene og andet sted. En udstrakt frihed for de enkelte boligorganisationer
medfører en risiko for, at overordnede samfundsmæssige hensyn,
blandt andet til nybyggeri, samlet løft af områder etc., ikke bliver tilgodeset,
ligesom staten og kommunerne ikke vil råde over redskaber til at føre en samlet
by- og boligpolitik.
Forskellige styreformer har således både fordele og ulemper, og i valget af den
fremtidige styring er det derfor centralt at finde frem til den optimale balance
mellem de hensyn, der skal varetages.
Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem valget
af styreform og det offentliges økonomiske engagement i løsningen af de boligsociale
opgaver. Som det er demonstreret af de to boligaftaler fra 2002 og
2005, der begge har omfattet aftale om Landsbyggefondens refusion af statens
udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeriet, er det ikke nødvendigt at ændre styreformen
som led i beslutninger om sektorens selvfinansiering. Det er imidlertid
samtidig klart, at en ny styreform også kan omfatte en fuldstændig omlægning
af de økonomiske relationer mellem den almene sektor og det offentlige. Samtidig
må det generelt tages i betragtning, at beslutningskompetence og økonomisk
ansvar bør følges ad. Større frihedsgrader til den almene sektor ledsages
derfor naturligt af en større grad af selvfinansiering.
562
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID