Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

mellem forskellige hensyn – eller findes frem til den optimale balance mellem
de ønskede hensyn i det omfang, de står i modsætning til hinanden.
Valg af fremtidig styringsform for den almene sektor vil dermed afhænge af de
politiske præferencer. I hvor høj grad ønskes central statslig, kommunal eller
boligorganisationsstyring af sektorens drift og udvikling? I hvor høj grad ønskes
sikkerhed for, at alle borgere er stillede lige og kan forvente en nogenlunde
ensartet behandling i alle kommuner?
Hvis der ønskes en høj grad af sikkerhed for opfyldelse af bestemte hensyn på
en relativt ensartet måde i alle boligorganisationer, mens fleksibiliteten i opgaveløsningen
ikke spiller så stor en rolle, må udgangspunktet for den fremtidige
styring tages i model 1, den regulerede almene sektor. Stat - og i nogen grad
kommunerne - spiller her en aktivt styrende rolle, der sikrer, at opgaverne bliver
løst på en ensartet måde uden de store variationer mellem de enkelte boligorganisationer
og kommuner.
Hvis der omvendt ønskes den maksimale fleksibilitet i opgaveløsningen, mens
sikkerhed for en relativ ensartet opfyldelse af bestemte hensyn tillægges mindre
betydning, kan udgangspunktet hensigtsmæssigst tages i model 2, den frisatte
almene sektor. Her er det den enkelte boligorganisation, der er den centrale
beslutningstager, idet hverken stat eller kommune har mulighed for at blande
sig i de privatiserede almene boligorganisationers initiativer.
Hvis det endelig ønskes at fastholde en kommunal indflydelse på den lokale
by- og boligpolitik, herunder sikringen af at de boligsociale opgaver fortsat kan
løses, samtidig med at de enkelte boligorganisationer inden for denne ramme
skal have en så stor handlefrihed som muligt, kan udgangspunktet tages i model
3, den mål- og aftalestyrede almene sektor. Her er den direkte statslige styring
afløst af en overordnet fastsættelse af rammer, indenfor hvilke kommuner
og boligorganisationer frit kan aftale de lokale løsninger.
Udover disse centrale, modeldefinerende forhold har de enkelte modeller en
række egenskaber, som også må indgå i det endelige valg af grundlaget for den
fremtidige styring. Det gælder f.eks.:
1. Nybyggeri efter behov
I model 1 og 3 sker dette som i dag ved kommunalt tilsagn om nybyggeri.
I model 2 kan kommunerne ikke styre nybyggeriet – boligorganisationerne
træffer selv beslutning om nybyggeri og finansiering heraf.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 595