Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Figur 11.3. Beboerbetaling, ydelsesstøtte og fondsindbetalinger ved varierende
rente
Kr.
416
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Støtte
Beboerbetaling på lån
1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49
Beboerbetaling
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID
År
Dispositionsfond
Landsbyggefond
Nybyggerifond
Låneydelse
Eventuel overskydende beboerbetaling i lånets løbetid indbetales som nævnt til
nybyggerifonden. Efter at lånet er udamortiseret gælder følgende regler: Fra det
30. til det 35. år indbetales beboerbetalingen fuldt ud i nybyggerifonden. Efter
det 35. år nedsættes andelen til 1 /3, idet de øvrige 2 /3 fordeles ligeligt mellem
den lokale dispositionsfond og LBF’s landsdispositionsfond, jf. figur 11.2.
Nedenfor defineres indbetalinger til nybyggerifonden som ”negativ støtte”,
således at den offentlige støtte minus bidrag til nybyggerifonden (negativ støtte)
udgør nettostøtten. Derimod betragtes indbetalinger til den lokale dispositionsfond
og landsdispositionsfond i disse beregninger ikke som negativ støtte,
fordi de kan anvendes til at støtte foranstaltninger i det (til enhver tid) eksisterende
almene byggeri. For det enkelte byggeri vil der typisk ikke være tale om,
at fondsindbetalinger og -udbetalinger går i nul.
I nedenstående beregninger er det forudsat, at indbetalingerne til nybyggerifonden
fuldt ud anvendes til at erstatte statslig støtte til fremtidigt nybyggeri: I den
forbindelse skelnes der ikke mellem, om de nye boliger udgør en tilvækst til
den almene boligbestand, eller om de erstatter en afgang fra den eksisterende
bestand som følge af lejlighedssammenlægninger eller nedlæggelser.