Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Tabel 6.17. Sammenligning af gennemsnitlige årlige boligomkostninger for
ejerboligen og den almene bolig med henholdsvis uden skattestop (kr.)
Botids- Med skattestop Uden skattestop Med/uden skattestop
længde (år) Ejerbolig Ejerbolig Almen bolig
5 95.069 98.939 79.734
10 85.584 90.040 79.596
20 86.728 92.281 83.163
30 91.679 98.209 87.056
40 96.476 103.848 90.107
50 100.414 108.491 92.278
Anm.: Skattestoppet påvirker i denne sammenhæng kun ejendomsværdiskatten. Boligomkostningerne
i den almene bolig er derfor upåvirket af skattestoppet. Boligomkostningerne
for ejerboligen under forudsætning af skattestoppet er en gengivelse af opgørelsen
i tabel 6.14.
Af tabellen fremgår, at ejerboligen som forventeligt er blevet billigere. Nutidsværdien
af de samlede løbende udgifter er blevet mindre, hvilket medfører, at
de gennemsnitlige årlige boligomkostninger reduceres.
Derved kommer boligomkostningerne i ejerboligen tættere på omkostningerne
ved at bo i en almen bolig. Boligomkostningerne i den almene bolig er dog
stadig lavere uanset tidshorisont end ejerboligen med den fastforrentede finansiering.
6.8.5. Opsummering vedrørende den økonomiske balance
Opgørelsen af boligudgifterne viser, at de løbende udgifter ved at bo i en andelsbolig
eller en ejerbolig i de første 20 år efter låneoptagelsen er større end
udgifterne i den private udlejningsbolig og den almene bolig. Herefter fremstår
den private udlejningsbolig som dyrest.
Den almene bolig er i de første 30 år den mindst likviditetstunge boligform,
men er herefter dyrere end både andelsboligen og ejerboligen, idet alle lån i
disse boligtyper på dette tidspunkt er fuldt tilbagebetalt.
I opgørelsen af boligomkostningerne, hvor effekten fra blandt andet friværdi og
salgsprovenu indregnes, fremstår andelsboligen og den private udlejningsbolig
som de dyreste boligformer, når det forudsættes, at priserne på ejer- og andelsboliger
udvikler sig i takt med inflationen.
212
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID