Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

munernes muligheder for at frasælge indskrænket i 2002. Kommunerne skal
således nu have tilladelse af lensstyrelserne til salg af boliger. Tilladelse kan
ikke gives, hvis kommunens bestand af almennyttige boliger efter salget er
utilstrækkelig til at øve bestemmende indflydelse på huslejedannelsen.
Staten har frem til de store omlægninger i 1990’erne prioriteret støtte til al boligbyggeri
højt. Det største samlede program var det såkaldte ”Miljonprogrammet”
fra 1965 til 1975. Den statslige støtte blev både givet som murstensstøtte,
hvoraf rentebidraget var den vigtigste del, og individuel boligstøtte.
Murstensstøtten i form af rentebidrag til lånene blev givet til både private og
almennyttige lejeboliger og til ejerboliger. Samtidig gælder reglerne om individuel
boligstøtte ikke bare lejere, men også ejere og bostadsrätter. Statsstøtten
har således ikke i sig selv givet fortrinsret til særlige boligformer.
Fra 1980 til 1993 steg de statslige udgifter til rentebidraget til det tredobbelte,
idet udgifterne som følge af et stigende renteniveau steg fra ca. 10 mia. SKr. til
over 35 mia. SKr. (2002 – priser). Sammenfaldende med en økonomisk lavkonjunktur
i Sverige og som led i en større reform af den offentlige sektor, skattesystem
og behovet for at nedbringe et meget højt udgiftstryk (70 pct. af BNP i
1993) blev både murstensstøtten (produktionsstøtten) og den individuelle boligstøtte
omlagt. Rentebidraget blev beskåret og omlagt til en rentefølsom støtte,
som samtidig blev begrænset til lejeboliger og bostadsrätter. I omlægningerne
indgik også i sidste halvdel af 1990’erne en begrænsning af målgruppen for
bostadsbidrag (svarer til dansk boligsikring, dvs. individuel boligstøtte til ikkepensionister)
til at være unge mellem 18 og 28 år og børnefamilier.
I 2002 var statens årlige udgifter til murstensstøtte reduceret til ca. 2 mia. SKr.
Det er vedtaget, at rentebidraget skal afvikles. Derudover er der en diskussion
af finansieringssystemet, blandt andet om produktionsstøtten skal begrænses
yderligere til kun at omfatte grupper med særlige sociale behov (unge, ældre og
handicappede).
Svenskerne har haft en række ubalancer på boligmarkedet. Et markant udtryk
for dette er, at der siden 1998 er nedrevet 18.800 boliger på grund af udlejningsvanskeligheder.
Samtidig er der i de senere år opstået boligmangel især i
højvækstregionerne (Stockholm, Göteborg og Malmö). Det er en væsentlig
udfordring at sikre tilstrækkeligt byggeri i vækstområderne.
44
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID