Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Siden indekslånereformen i 1982, hvor beboerbetalingen blev nedsat, har den
som udgangspunkt udgjort, hvad der svarer til 3,6 pct. af anskaffelsessummen
på årsbasis (inkl. bidrag til realkreditinstituttet). Beboerbetalingen er siden
1979 blevet inflationsreguleret – og støtten dermed aftrappet – indtil beboerbetalingen
svarer til ydelserne på lånet. Med finansieringsreformen i 1999 er beboerbetalingen
og den underliggende realkreditfinansiering blevet helt adskilt.
Det har således generelt været staten, der har båret den fulde renterisiko.
Siden 1966 er der sket en række ændringer i den grundlæggende finansierings-
og støttemodel med hensyn til blandt andet finansieringsfordelingen, anvendte
lånetyper, realkreditlånets løbetid, antallet af år, hvor beboerbetalingen opreguleres,
og starten på fondsindbetalingerne. Den periode, hvori beboerbetalingen
indekseres, kan variere i helt op til 10 år, idet perioden for korte indekslån
(IS20) kun vil være på ca. 25 år, mens den for nominallån optaget siden 1999
ligger fast på 35 år. Denne forskel kan alt andet lige medføre mærkbare huslejeforskelle,
hvilket vurderes ikke at være hensigtsmæssigt.
Den nuværende finansierings- og støttemodel er vist i figur 2.7.
Figur 2.7. Beboerbetaling, ydelsesstøtte og fondsindbetalinger ved konstant
rente
Kr.
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Støtte
Beboerbetaling på lån
Nybyggerifond
Dispositionsfond
Landsbyggefond
1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49
År
Beboerbetaling Låneydelse
Anm.: Figuren illustrerer finansierings- og støttereglerne efter 1. januar 1999. Betalingsstrømmene
er beregnet med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum
for en familiebolig i 2006 (15.000 kr. pr. m 2 ) ved en finansieringsrente på 5 pct. p.a. og
en inflation på 2,0 pct. p.a.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 33