Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Generelt er der stor efterspørgsel efter sociale boliger, men kun få ledige lejligheder,
og lange ventelister. Den statistiske boligmangel blev i 2000 anslået til
120.000 boliger (VROM 2002) og der er voksende ventelister i den sociale
lejeboligsektor, fra 3 til 10 år, i Amsterdam og Utrecht ventelister på op til 12
år (Woonbond). I 2003 blev der revet flere billige lejeboliger ned, end der blev
bygget, og andelen af billige lejeboliger er for nedadgående som følge af nedrivninger,
huslejestigninger og frasalg. Den hollandske sociale lejeboligsektor
står således over for tre hovedproblemer:
1. De sociale boligselskaber bygger for få (billige) sociale lejeboliger. Accelererende
priser på ejerboliger, og stagnation i nybyggeriet, har medført en
øget efterspørgsel på lejeboliger, og der er voksende ventelister til sociale
lejeboliger.
2. Regenereringsprocessen i eksisterende boligmiljøer (nedrivning, renovering
og nybyggeri) går for langsomt.
3. Som en følge af den lave bygge- og renoveringsaktivitet lever den sociale
lejeboligsektor ikke i tilstrækkelig grad op til sine sociale forpligtelser, et
problem der f.eks. viser sig inden for ældreboligområdet.
Sektorens fremtidige rolle?
I 2005 blev der iværksat et omfattende analyse- og udredningsarbejde omkring
sektorens rolle og fremtid i Holland: Hvordan kan selskabernes engagement i
byomdannelsen styrkes? Hvordan får man de sociale boligselskaber til i højere
grad at leve op til de offentlige målsætninger for sektoren? Hvordan får både
stat og kommuner bedre hånd i hanke med boligselskaberne? Hvordan håndteres
ønsket om at liberalisere huslejereguleringen, og samtidig kontrollere boligsubsidierne?
Der er flere svar i debatten. Der udtrykkes et ønske om at bevare boligselskabernes
hybrid-status, og samtidig efterleve et pres fra EU i retning af mere klart
at adskille sociale og markedsaktiviteter. Der skal opstilles mere klare målsætninger
for sektoren, den lokale kontrol og brugerindflydelse skal øges, der skal
være mere fokus på effektiv ledelse, og der skal etableres effektive eksterne
supervisions- og kontrolinstanser. Der er enighed om, at den sociale boligsektors
entreprenør-ånd skal bevares, og at sektoren samtidig skal blive bedre til at
imødekomme samfundsmæssige behov. Spørgsmålet er, hvordan denne balancegang
bedst lykkes? I det følgende rekapituleres de vigtigste udfordringer.
490
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID