Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Der bygges for få nye sociale lejeboliger
Der bygges for få sociale lejeboliger i Holland. I første halvdel af 1990'erne
blev der bygget omkring 30.000 lejeboliger årligt, et tal der faldt til 10.710
boliger i 2003 og 15.820 boliger i 2004. Andelen af billige nybyggede lejeboliger
er ligeledes faldet. I 1996 byggede selskaberne 21.500 nye, billige lejeboliger,
i år 2000 var dette tal faldet til 5.500 boliger. Samtidig steg antallet af lejeboliger
i den midterste og dyreste ende af skalaen fra 4.000 til mere end 5.000
boliger om året (VROM 2002).
Den primære overskudsgivende aktivitet for de sociale boligselskaber er typisk
nybyggeri med salg for øje, og selskaberne konkurrerer med hinanden og private
aktører om erhvervelse af jordbesiddelser og byggemuligheder.
€€ €
Tabel 13.6. Byggeomkostninger, sociale lejeboliger, 2005-priser
Boligstørrelse: 85 m², Udeareal 170 m²
Udgifter € pr. m²
Opførelsesomkostninger 93.100 1.095
Arealudgifter 21.200 249
Andre udgifter 15.700 185
I alt 130.000 1.529
Kilde: van der Moolen, Den centrale boligfond 2006
En væsentlig grund til, at der ikke bygges flere boliger, er, at der mangler byggegrunde,
og at nybyggeri er omkostningstungt. Iagttagere fremhæver dog, at
boligselskaberne kunne bygge mere, hvis de ville (de Kam, personlig kommunikation).
I Holland er reglen den, at jordbesidderen også ejer retten til at udvikle
jorden, mens det er kommunen som udsteder byggetilladelser. Tidligere
har kommunerne haft gode muligheder for at påvirke boligudviklingen ved at
stille plankrav i forbindelse med salg af arealer til bebyggelse. I dag har investorer
og private developere etableret en førerposition i forhold til arealbesiddelse.
De sociale boligselskaber erhverver oftere byggegrunde via netværk end
via det frie marked (de Kam 2005, s. 19).
Dalende engagement i renovering og byomdannelse
I 2002 påviste Den Centrale Boligfond et stort vedligeholdelses- og renoveringsefterslæb
på 2,4 mio. boliger, dvs. lidt mere end hver tredje bolig. Samtidig
fandt Boligfonden, at omfanget af de sociale boligselskabers engagement i
byomdannelsen var for nedadgående. Der er aktuelt et stort behov for at renovere
specielt den billige lejeboligbestand. De fleste selskaber opfatter det som
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 491