Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Indekseringen medfører, at beboerbetalingen tilnærmelsesvist har karakter af
betaling af et realt kapitalafkast på i gennemsnit godt 3 pct. årligt over de 35 år
ved den nuværende inflation. På grund af indekseringsmetoden, jf. ovenfor, er
den reale beboerbetalingsprocent afhængig af inflationsniveauet. Set over en
periode på 70 år udgør den reale beboerbetalingsprocent godt 2,5 pct. p.a. ved
en årlig inflationsrate på 2 pct. i gennemsnit.
Finansieringen er fleksibel, idet socialministeren er bemyndiget til (i samarbejde
med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren) at fastsætte,
hvilke realkreditlån der skal anvendes med henblik på at opnå de lavest mulige
langsigtede omkostninger for staten. Fleksibiliteten gælder også løbetiden, der
dog højst kan udgøre 35 år sammenlagt. Siden 1. januar 2000 har der været
anvendt 30-årige rentetilpasningslån med fuld årlig refinansiering (RTL-1) til
finansiering af nybyggede almene boliger. Efterfølgende er en del af disse lån
blevet omlagt til rentetilpasningslån med refinansiering hvert tredje eller femte
år (RTL-3 og RTL-5).
Den statslige ydelsesstøtte er en løbende støtte, der udgør forskellen mellem
ydelsen på realkreditlånet og beboerbetalingen. Den er således residualt bestemt,
hvilket gør den meget rentefølsom, idet staten bærer den fulde renterisiko.
Ydelsesstøtten påvirkes tillige af inflationen, idet denne har betydning for
opreguleringen af beboerbetalingen.
Da beboerbetalingen som nævnt fastsættes uafhængigt af den underliggende
finansiering, kan beboerbetalingen overstige låneydelsen. Hvis dette er tilfældet,
sættes den statslige ydelsesstøtte i bero, og forskellen mellem beboerbetalingen
og den faktiske låneydelse indbetales til nybyggerifonden under Landsbyggefonden,
jf. nedenfor. Det bemærkes, at ydelsesbetalingen på realkreditlånet
ændres løbende i forbindelse med de årlige refinansieringer, hvilket indebærer,
at udbetaling af ydelsesstøtte genoptages, hvis låneydelsen som følge af
en rentestigning igen bliver højere end beboerbetalingen. Mekanismen er illustreret
i figur 11.3.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 415