Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

kommunale aktieselskaber. Eksempelvis har Stockholm kommune overført
midler fra sine boligselskaber til det underskudsgivende Globen 50 .
I 2001 opgjorde den svenske lejerorganisation, at kommunerne overvejede salg
af ca. 125.000 lejligheder eller ca. 15 pct. af bestanden. Forud havde regeringen
i 1999 forsøgt at stoppe salget, men loven var ikke effektiv. Loven blev strammet
og siden april 2002 har kommuner skullet indhente godkendelse til salg af
almennyttige boliger eller aktier i det almennyttige boligselskab fra lensstyrelserne.
Loven indebærer, at der ikke kan gives tilladelse til salg, hvis der er risiko
for, at den kommunale boligbestand bliver så lille, at huslejerne ikke bliver
bestemmende (inte slår igenom) ved fastlæggelse og forhandling af de lokaler
huslejer.
I perioden 2000 til 2004 er der gennemført salg af ca. 55.000 almennyttige
lejligheder, hvoraf de 39.500 er solgt i 2000 og 2001. Ca. 75 pct. af alle lejligheder
er solgt i Stockholmsområdet. For perioden 2005 – 2006 er der planlagt
salg af ca. 3.300 lejligheder, hvoraf hovedparten er uden for Stockholmsområdet.
13.4.6. Reformprocesser
Staten har frem til de store omlægninger i 1990’erne prioriteret støtte til al boligbyggeri
højt. Det største samlede program var det såkaldte ”Miljonprogrammet”
fra 1965 til 1975. Den statslige støtte blev både givet som murstensstøtte,
hvoraf rentebidraget var den vigtigste del, og individuel boligstøtte.
Murstensstøtten i form af rentebidrag til lånene blev givet til både private og
almennyttige lejeboliger og til ejerboliger. Samtidig gælder reglerne om individuel
boligstøtte ikke bare lejere, men også ejere og bostadsrätter. Statsstøtten
har således ikke i sig selv givet fortrinsret til særlige boligformer.
Fra 1980 til 1993 steg de statslige udgifter til rentebidraget til det tredobbelte,
idet udgifterne som følge af et stigende renteniveau steg fra ca. 10 mia. Skr. til
over 35 mia. Skr. (2002 – priser) 51 (Bengt Turner 2003). Sammenfaldende med
en økonomisk lavkonjunktur i Sverige og som led i en større reform af den
offentlige sektor, skattesystem og behovet for at nedbringe et meget højt udgiftstryk
(70 pct. af BNP i 1993) blev både murstensstøtten (produktionsstøtten)
og den individuelle boligstøtte omlagt. Rentebidraget blev beskåret og
50 Abbas: Organisering af den svenske almene boligsektor, Arbejdsnotat, august 2003,
51 Bengt Turner: Allmännyttans framtid i Sverige, i antologien Allmännyttiga och
sociala bostäders framtid i Norden, Nordisk Ministerrådet, TmaNord 2003:536
528
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID