Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Etablering af ældreboliger
Den hollandske regering planlægger med offentlig støtte i alt at etablere
255.000 ældreboliger frem til 2015 (VWS 2006). Efter 2015 skal indsatsen
yderligere styrkes i forhold til denne målsætning, da andelen af ældre i den
hollandske befolkning fortsætter med at vokse. For at realisere målsætningen
afsætter boligministeren 650 mio. € € med henblik på at reducere den regionale
boligmangel til mellem 1½ og 2 pct. og indgår aftaler med de sociale boligselskaber,
kommuner, regioner og provinser om støtte til specielt ældreboliger. De
sociale boligselskaber forventes at tilpasse deres boligbestand til de ændrede
behov i befolkningen, herunder at sikre egnede og billige boliger til den voksende,
ældre befolkningsgruppe. Selskabernes samarbejde med lokale velfærds-
og omsorgsinstitutioner skal udvikles, og de forventes at spille en hovedrolle
inden for nybyggeri af ældreboliger, og udvikling af pleje- og støttefunktioner
i forbindelse med ældreboligerne. Hvis selskaberne enkeltvis ikke
har nok ressourcer til at løfte den fremtidige opgave med at udvide bestanden
af ældreboliger, forventer regeringen, at andre selskaber træder til med økonomisk
hjælp, og sker dette ikke, vil ministeren intervenere. Dette kan enten ske
via obligatoriske bidrag til de Sociale Boligers Garantifond, eller via et lovindgreb
efter hvilket boligselskaberne forpligtes til at bidrage med midler til specifikke
boligpolitiske målsætninger som eks. etablering af ældreboliger. Med den
nye huslejepolitik forventes det at de sociale boligselskaber investerer mere, og
at de har tilstrækkelige ressourcer til dette på mellemlang og lang sigt.
De enkelte selskabers målsætninger om opførelse og drift af ældreboliger er et
typisk forhandlingspunkt i de lokale resultatkontrakter. Specielt i de større hollandske
byer er der et behov for flere ældreboliger. Kommune og boligselskab
når oftest til enighed om målsætningerne på området, selskaberne ser den ældre
lejergruppe som en nem og attraktiv kundegruppe, der betaler huslejen til tiden
og sjældent beklager sig. Er parterne uenige, kan kommunen presse selskaberne
ved at undlade at give dem lov til at sælge boliger i bestemte områder.
Hvordan få mere offentlig kontrol med de sociale boligselskaber?
Som det fremgår, lever de sociale boligselskaber ikke i tilstrækkeligt omfang
op til de statslige og kommunale boligpolitiske målsætninger, og det diskuteres,
hvordan det offentlige kan få mere direkte kontrol med selskaberne. Problemet
kan illustreres med den lave byggerate som eksempel. På den ene side kan
kommunerne stille krav om, at selskaberne bygger flere boliger. Kravet er omkostningsfrit
for kommunerne, der ikke selv skal bidrage til byggeriets finansiering.
Omvendt har kommunerne ingen muligheder for at gennemtvinge kra-
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 493