Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

Samtidig vil det være vanskeligt at finde en hensigtsmæssig operationel model
for fastsættelse af en rentefølsom beboerbetaling. Blandt andet skal der tages
stilling til timingen af rentebetingede ændringer i beboerbetalingen. Man løber
en stor risiko for uhensigtsmæssig dosering og timing.
Under alle omstændigheder må det antages, at store huslejeforhøjelser som
følge af en kraftig rentestigning kan give anledning til politisk uro.
At det ikke synes hensigtsmæssigt at overvælte renterisikoen på beboerne er
ikke ensbetydende med, at renterisikoen fortsat skal bæres af staten alene. Et
alternativ kunne f.eks. være, at renterisikoen helt eller delvist integreres i den
fondsfinansierede støtteandel, jf. afsnit 12.7.
12.6. En tilpasset finansierings- og støttemodel
Overvejelserne i afsnit 12.5 lægger op til, at det kan overvejes at foretage visse
ændringer af beboerbetalingen for alment nybyggeri for at styrke konkurrenceevnen
overfor især ejerboliger, men også overfor ældre privat og alment udlejningsbyggeri.
Dette medfører, at der i givet fald skal gennemføres nogle tilpasninger
af den gældende finansierings- og støttemodel for alment nybyggeri.
Ændringerne af beboerbetalingen vedrører to af de tre parametre, der indgår heri,
dvs. startniveauet, reguleringens hastighed og reguleringsperiodens længde:
• Startniveauet for beboerbetalingen sænkes, f.eks. fra 3,4 pct. til 3,0
pct. af anskaffelsessummen. Hermed er der lagt vægt på, at udbredelsen
af nye låneformer og skattestop alt andet lige har reduceret boligomkostningerne
for ejerboliger, samt at udviklingen i beboersammensætningen
i den almene sektor må antages at have reduceret ”markedslejen”
for en almen bolig.
• Inflationsreguleringen af beboerbetalingen sker fortsat i valsetakt, dvs.
med ¾ af løn- eller prisudviklingen. Hermed er der lagt vægt på, at
skattestoppet ved stigende boligpriser løbende får større værdi for ejerne,
og at der løbende sker en vis økonomisk forældelse af byggeriet,
som derved bliver mindre tidssvarende, medmindre der gennemføres
forbedringer.
• Reguleringsperioden længde øges fra 35 år til f.eks. 40-45 år. Hermed
er der lagt vægt på, at dette giver en mere hensigtsmæssig huslejeprofil,
men fortsat sikrer mere plads i huslejen til at betale for forbedringer
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 443