Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

546
• at det kan etableres familie-, ældre- og ungdomsboliger samt i mindre
omfang boliger beregnet til særlige grupper (demente mv.).
• at det kan meddeles tilsagn til almene boligorganisationer, (amts)kommuner
og selvejende institutioner.
Det er alene op til kommunen, om der skal meddeles tilsagn. Der er således
ingen, der har ret til at få et tilsagn, ligesom kommunen ikke har pligt til at
meddele nye tilsagn. Kommunen har dog en forpligtelse til for det første at løse
de boligsociale opgaver og for det andet en særlig pligt til at sikre, at der i nødvendigt
omfang tilvejebringes almene ældreboliger. Kommunerne skal senest
den 1. januar 2009 opfylde en garanti om, at en ældre kan få tilbudt en almen
plejebolig eller en plads i et plejehjem senest to måneder efter optagelse på en
generel venteliste.
Kommunen kan stille saglige og proportionale vilkår i forbindelse med tilsagn
om støtte til byggeri til både bygherre og driftsherre som betingelse for tilsagnet.
Kommunen har således mulighed for afgørende indflydelse på alle forhold
vedrørende byggeriet. Det gælder blandt andet:
• antallet af nybyggede almene boliger i kommunen
• fordeling på boligtyper
• prisen
• beliggenhed
• byggeriets arkitektoniske udformning, herunder størrelsesfordelingen
af de enkelte boliger
• udvælgelse af bygherre, hvilket for at øge konkurrencen sker efter udbud,
jf. nedenfor
• udvælgelse af driftsherre.
Der er i lovgivningen indarbejdet visse rammer, begrænsninger og incitamenter,
som tilsammen sigter på at styre kommunen tilsagnsgivning på en bestemt
måde.
Som udgangspunkt bestemmer kommunen omfanget af nybyggeri i kommunen.
Tidligere tiders kvotestyring af det samlede byggeri er afløst af et mere
incitamentspræget system. Der gælder således følgende økonomiske incitamenter
for kommunen:
• For det det første betaler kommunen en del af anskaffelsessummen i
form af grundkapital. Grundkapitalen er et rentefrit lån, der er afdrags-
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID