Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

For at undgå de monopollignende tilstande, som er opstået i Holland, jf. kapitel
13, bør det overvejes nærmere, hvordan der kan sikres tilvækst af nye organisationer,
som kan udfordre de etablerede. Når en boligorganisation selv skal tilvejebringe
finansieringen af nybyggeriet, betyder det nemlig, at adgangskravene
til markedet, herunder især kapitalkravene, for en ny boligorganisation kan
blive så store, at nyetablering i realiteten forhindres. Dette gælder naturligvis i
særlig grad, hvis garantiordningerne som i Holland forvaltes af de eksisterende
boligorganisationer.
Boligorganisationen træffer også selv beslutning om boligtype, boligernes udformning,
størrelse og antal samt om kvalitet og pris set i forhold til efterspørgslen.
Beslutningerne træffes på baggrund af boligsociale overvejelser. Har
kommunen særlige ønsker om udformning, antal etc., må disse fremmes via en
frivillig aftale herom med boligorganisationen. Dette gælder også i forhold til
byggeri af f.eks. plejeboliger.
Den nuværende regulering af byggeriets maksimumarealer, maksimale anskaffelsessummer
mv. må forudsættes afskaffet i det frisatte scenarium. En frisættelse
af sektoren må derfor alene af den grund forventes at medføre en vis ændring
af byggeriets karakter. Det kan således ikke udelukkes, at en frisat sektor,
der ikke er bundet af regler om lejlighedernes størrelse og indretning, og ikke
kun er rettet ind mod løsning af boligsociale opgaver, vil begynde at bygge for
andre målgrupper end den nuværende primære målgruppe. Hertil kommer, at
boligorganisationerne i en frisat sektor vil have en betydelig interesse i overskudsgivende
aktiviteter. Dette må antages at medføre, at boligorganisationerne
for det første i højere grad vil gå ind i de mere lukrative dele af boligmarkedet
– byggeri af f.eks. ejer- og andelsboliger og lejeboliger med attraktiv beliggenhed
mv. For det andet må det antages, at interessen i byggeri for mere ressourcesvage
grupper vil blive svækket, idet dette vil være mindre lukrativt. En frisættelse
kan således på den ene side medføre en glidning i retning af mere attraktivt,
men også dyrere, byggeri, og på den anden side en svagere opfyldelse
af sektorens primære mål. Denne udvikling er tydelig i Holland, hvor antallet af
nybyggede billige udlejningsboliger faldt dramatisk i perioden op til år 2000,
mens antallet af nybyggede dyrere boliger steg, jf. afsnit 13.2.
I lyset af boligorganisationens økonomiske ansvar, træffer organisationen selv
beslutning om finansiering af byggeriet. De gældende regler om finansiering,
lånetype mv. ophæves, og boligorganisationen må i princippet kunne agere frit
i forhold til udviklingen på de finansielle markeder. For at systemet skal kunne
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID 575