Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

den), og dels gennem ”ikke-øremærkede” fondsindbetalinger (landsdispositionsfonden).
Støtteaflastningen via fondsmidler medfører, at der ”overføres” midler fra en
årgang af byggeri til en anden, og hægter dermed finansierings- og støttemodellerne
for forskellige byggeårgange sammen.
Nedenfor gives i afsnit 11.2 en oversigt over de forskellige regelsæt for finansieringen
og støtten af alment byggeri siden 1966.
Dernæst foretages i afsnit 11.3-11.5 en mere detaljeret gennemgang af de forskellige
regelsæt, og der beregnes selvfinansieringsgrader for hvert af disse
regelsæt. Hovedvægten lægges på den gældende finansierings- og støttemodel,
jf. afsnit 11.5.
Belysningen af selvfinansieringsgraden er baseret på mikrobaserede regneeksempler
af støttens nutidsværdi. Støtteandelen beregnes for en almen bolig, der
har fået tilsagn efter de regler, der var gældende på det pågældende tidspunkt,
under nærmere angivne forudsætninger om rente, inflation mv. for en periode
på op til 70 år efter ibrugtagelsen.
Kapitlet sammenfattes i afsnit 11.6.
11.2. Finansiering og støtte til alment byggeri siden boligforliget
i 1966
Den statslige støtte til alment byggeri er knyttet til realkreditbelåningen og
betales over hele lånets løbetid. Da en stor del af den offentlige støtte til alment
nybyggeri siden 1966 er ydet i forbindelse med realkreditlån, som har en løbetid
på op til 40 år, har reglerne, der gjaldt dengang, fortsat betydning for udbetalingen
af støtte.
I dette afsnit beskrives kort de finansierings- og støtteregler, der har været gældende
siden 1966 (afsnit 11.2.1), og der gives en oversigt over de statslige støtteudbetalinger
knyttet til regelsættene (afsnit 11.2.2).
Alle almene afdelinger indbetaler til de almene fonde. Hvorledes de forskellige
årgange, herunder afdelinger fra før 1966 bidrager – og har bidraget – til fondene
fremgår af kapitel 7.
400
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID