Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

12.7.1. Boligorganisationerne får en mere central rolle
De almene boligorganisationer har som byg- og driftsherre en forholdsvis omfattende
indflydelse vedrørende alment byggeri. I den forbindelse kan der være
behov for at forbedre boligorganisationernes incitamenter til at begrænse anskaffelsesudgifter
og driftsudgifter – og dermed holde huslejen nede.
Dette kan f.eks. tale for, at den statslige støtte ikke knyttes direkte til anskaffelsessummen,
således at støtten ikke som i dag følger med op ved en høj anskaffelsessum
eller ikke dækker den fulde stigning i anskaffelsessummen fra år til
år. Dette kendes fra ungdomsboligbidraget til nye almene ungdomsboliger.
Ungdomsboligbidraget er fastsat som et bestemt beløb pr. m 2 , der fra år til år
reguleres med udviklingen i nettoprisindekset. Hvis beboerbetalingen ikke skal
påvirkes heraf, indebærer det, at den overskydende støtte må dækkes af fondsfinansiering.
Incitamentseffekten vil sandsynligvis være stærkest, hvis finansieringen
kommer fra de lokale fonde, men det er ikke en forudsætning for modellen.
Herimod taler, at der som nævnt i kapitel 7 er og vil være en betydelig
spredning i størrelsen af boligorganisationernes dispositionsfonde.
Endvidere kan det overvejes at lade visse elementer i anskaffelsessummen
og/eller de afledede kapitaludgifter dækkes af fondsfinansiering. Især kan denne
fremgangsmåde synes nærliggende i forbindelse med omkostninger ved
optagelse af realkreditlån, jf. afsnit 12.5.2. I dag indgår stiftelsesprovisionen i
anskaffelsessummen, mens det løbende bidrag går direkte i huslejen. Ved
fondsfinansiering via dispositionsfonden vil boligorganisationen, som er beslutningstageren,
få en direkte tilskyndelse til at forsøge at minimere disse omkostninger.
Endelig kan det overvejes at lade boligorganisationen dække lejetab som følge
af ledige boliger i stedet for som nu direkte over huslejebetalingen i den berørte
afdeling. Hvis f.eks. dækningen sker over dispositionsfonden, vil det medføre,
at alle afdelinger i boligorganisationen kommer til at bidrage til dækning af
tabet i en nødlidende afdeling.
Sådanne ændringer, hvor boligorganisationen får en mere central rolle, kan
mere overordnet pege i retning af en finansierings- og støttemodel, hvor boligorganisationen
og/eller Landsbyggefonden bestemmer finansieringen og afholder
den løbende støtte, mens den statslige støtte ydes som et engangstilskud,
evt. i form af et statsligt grundkapitalindskud. Dette vil modsvares af, at renterisikoen
vil påhvile fondene (ikke beboerne, jf. afsnit 12.5.4). Samtidig vil det
446
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID