Den almene boligsektors fremtid.pdf - Ministeriet for By, Bolig og ...

ændre huslejestrukturen i den almene sektor som helhed, dels at ændre huslejen
i nybyggeriet. Blandt andet derfor er der ikke foretaget en egentlig beregning af
de økonomiske konsekvenser for boligtagerne og det offentlige. De økonomiske
konsekvenser vil i øvrigt i høj grad vise sig i form af afledte konsekvenser
for den individuelle boligstøtte. I dette kapitel er der alene en overordnet belysning
af boligstøttens omfang i den almene sektor og mekanismerne i boligstøtteregelsættet
i forbindelse med huslejeændringer.
Det skal endvidere understreges, at der netop er tale om tilpasninger af den
eksisterende finansierings- og støttemodel, der dels fastholder balancelejeprincippet
i bred forstand og dels respekterer beboerdemokratiet. Der er således
ikke tale om, at der lægges op til en afskaffelse af murstensstøtten.
Endelig skal det understreges, at de ændringer, der skitseres for finansieringen
af nybyggeriet godt kan gennemføres alene.
Model for en kvalitetsbaseret huslejestruktur
De årgangsbestemte huslejeforskelle beror i meget stor udstrækning på forskelle
i afdelingernes nettokapitaludgifter. Alene af den grund må etableringen af
en mere kvalitetsbaseret huslejestruktur derfor tage udgangspunkt i en udligning
af disse udgifter – og ikke den samlede husleje. Hertil kommer, at det af
hensyn til lejernes incitament til at holde lejen nede, er helt afgørende, at der
ikke skabes mulighed for udligning af beboerbesluttede udgifter. Hvis udligningen
omfattede den samlede husleje, ville ”fristelsen” til at undgå et ”udligningsbidrag”
ved at pumpe øvrige driftsudgifter op antagelig blive meget stor.
Der fokuseres på kvalitetsbaseret lejefastsættelse, hvor kvalitet forstås i bred
forstand, således at det ud over fysiske karakteristika ved boligen (standard/kvalitet
i snæver forstand) også omfatter boligens beliggenhed og beboersammensætningen
i området.
På baggrund af udenlandske og indenlandske erfaringer med kvalitetsbaseret
lejefastsættelse skitseres der en model for huslejeudligning i den almene sektor.
Sigtet har her været at udforme en enkel og ubureaukratisk model, som kan
tage udgangspunkt i eksisterende registrerede data og allerede etablerede vurderinger
– og dermed fungere uden tung, ressourcekrævende og bureaukratiserede
vurderingsprocesser. Den opstillede model vil kunne opfange forskellene
mellem de enkelte boliger/boligafdelinger og baserer sig på eksisterende data
og vurderingsrutiner, idet der tages udgangspunkt i Lejelovskommissionens
468
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS FREMTID