Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 6
Ordningen er i øvrigt bredere i sit anvendelsesområde, idet den ikke blot
omfatter statslige og lokale forvaltningsmyndigheder, men også domstolene og
Rigsdagen. I lighed med den danske, omfatter den dog som udgangspunkt ikke
private juridiske personer, herunder statslige aktieselskaber mv. Sekretesslagen
fastslår dog direkte, at kommunale og amtskommunale aktieselskaber mv. er
omfattet af loven, hvis kommunen/amtskommunen udøver en ”retsligt bestemmelse
indflydelse” på selskabet, ligesom der i et bilag til loven er opregnet en
række halvoffentlige og private juridiske personer, der er omfattet af loven.
Det svenske dokumentbegreb omfatter – ligesom det danske – papirdokumenter,
digitalt opbevarede dokumenter og dokumentsurrogater i en enhver
form, herunder lydbånd, film mv. Som noget særligt består der en adgang til at
kræve, at oplysninger, der ligger på edb, udleveres, hvis en sammenstilling af
oplysningerne kan foretages ved rutinebetonede handlinger.
Den svenske ordning indeholder – til forskel fra den danske – detaljerede
regler om registreringspligt (journalisering), der dog alene omfatter dokumenter,
der er undergivet sekretess. Der er ikke i Sverige, som i Danmark, nogen
pligt for forvaltningsmyndighederne til at føre postlister. I det omfang en myndighed
fører en sådan liste, er den omfattet af adgangen til aktindsigt.
Den danske lov undtager bestemte sagstyper fra lovens anvendelsesområde
(f.eks. ansættelses- og forfremmelsessager). Sådanne generelle undtagelser findes
ikke i de svenske regler, idet den svenske ordning hviler på et ønske om
at afgrænse undtagelsesmulighederne så snævert som muligt. Sekretesslagen
indeholder imidlertid regler, hvorefter sager (en bestemt type virksomhed) indenfor
en bestemt myndigheds sagsområde, i det hele er undergivet sekretess.
Eksempelvis er det fastsat i Sekretesslagen, at ”sekretess gäller i Riksbankens
kassarörelse, valutahandel, in- och utlåningsrörelse, beyalningsutjämning samt
handel med värdepapper eller rättigheter och skyldigheter som anknyter till
sådana tilgånger” (SL, kapitel 8, § 8, stk. 1).
I den svenske ordning er de hensyn – 7 i alt – der kan føre til en begrænsning
af aktindsigt, udtømmende opregnet i Tryckfrihetsforordningen, og i den
forbindelse kan der være grund til at bemærke, at forordningen ikke nævner
hensynet til den interne eller politiske beslutningsproces, som et af de hensyn,
der kan begrunde en begrænsning i retten til aktindsigt.
Det nævnte er imidlertid ikke ensbetydende med, at den interne eller politiske
beslutningsproces ikke er beskyttet efter den svenske ordning.
Der kan således peges på, at spørgsmålet om beskyttelse af den interne beslutningsproces
– og til dels også den politiske beslutningsproces – følger af
afgrænsningen af, hvilke dokumenter der kan karakteriseres som ”almene”,
131