Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 15
Det er endvidere kommissionens opfattelse, at de retsvirkninger, der er
forbundet med, at en sag er omfattet af bestemmelsen – herunder at samtlige
sagens dokumenter er undtaget fra aktindsigt, inklusive de dokumenter, der,
hvis de havde foreligget i andre sammenhænge, ville have været undergivet
aktindsigt – skal opretholdes. Denne retsvirkning stemmer overens med det
nævnte administrative hensyn, der ligger bag undtagelsen af et helt sagsområde
fra loven, ligesom en indsigt i enkelte af sagens dokumenter, efter omstændighederne
vil kunne afsløre ”følsomme” oplysninger.
På den anden side er det dog – i overensstemmelse med det, der er anført
ovenfor kapitel 14, pkt. 3.2.2 – kommissionens opfattelse, at den enkelte
undtagelsesbestemmelse ikke skal udstrækkes videre, end beskyttelsesbehovet
bag bestemmelsen tilsiger. Dette synspunkt må også antages at ligge bag de
gældende undtagelsesbestemmelser. Det er således f.eks. fastsat, at lovgivningssager
alene er undtaget fra aktindsigt, indtil forslaget er fremsat for Folketinget,
ligesom det er fastsat, at en række standardprægede oplysninger i konkrete
personalesager kan udleveres efter lovens almindelige regler, selvom sagen som
sådan er undtaget fra aktindsigt.
På denne baggrund har kommissionen i det følgende for hvert af de fem
sagsområder – sager indenfor strafferetsplejen, sager om førelse af en ministerkalender,
sager om lovgivning, sager om ansættelse og forfremmelse samt
konkrete personalesager – der efter den gældende offentlighedslov er undtaget
fra lovens anvendelsesområde, overvejet hvorvidt undtagelsen bør opretholdes,
og i forlængelse heraf, om der – hvis undtagelsen skal opretholdes – er grund til
at begrænse den nærmere rækkevidde af den enkelte bestemmelse.
7.3.1. Sager indenfor strafferetsplejen
7.3.1.1. Offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., der undtager sager indenfor strafferetsplejen
fra lovens anvendelsesområde, er begrundet i såvel strafferetsplejemæssige
hensyn (hensynet til retshåndhævelsens effektivitet, herunder navnlig
til efterforskningen) som hensynet til privatlivets fred (hensynet til de enkeltpersoner,
der måtte blive omtalt i dokumenter, som indgår i sager inden for
strafferetsplejen).
Det er kommissionens opfattelse, at disse hensyn er så kvalificerede og
tungtvejende, at de i almindelighed vil være til hinder for, at offentlighedsprincippet
udvides til de sagstyper, der er omfattet af bestemmelsen.
Kommissionen har dog overvejet spørgsmålet om, hvorvidt afgrænsningen
af ”straffesagsbegrebet” i offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. (sager inden for
478